Novo Nordisk opjusterer - fordobler vækstskøn for 2005

Udgivet den 11-08-2005  |  kl. 08:07  |  

Novo Nordisks salg steg med 14 pct. i første halvår af 2005, og forventningen til resultat af primær drift er nu øget til en vækst på omkring 10 pct. for 2005. Det fremgår af Novo's halvårsrapport torsdag morgen.

Hovedpunkterne i rapporten lyder som følger:

• Opgjort i lokale valutaer steg salget i første halvår af 2005 med 15%.
o Salget af insulinanaloger steg med 67%.
o Salget af NovoSeven® steg med 14%.
o Salget i Nordamerika steg med 28%.

• Resultat af primær drift steg med 14% til 3.853 mio. kr. Korrigeret for påvirkningen fra valutaudviklingen og et ændret niveau for indtægter af engangskarakter steg det underliggende resultat af primær drift med mere end 15%.

• Nettoresultatet steg med 25% til 2.916 mio. kr., og resultat pr. aktie (udvandet) steg med 28% til 8,78 kr.

• Forventningen til væksten i resultat af primær drift er nu øget fra omkring 5% til omkring 10% for hele 2005.

• På baggrund af de fortsatte drøftelser med de europæiske registreringsmyndigheder (EMEA) har Novo Nordisk nu trukket sin fase 2-baserede ansøgning om brug af NovoSeven® ved traumebehandling tilbage. Det forventes, at resultaterne fra et bekræftende klinisk studie vil danne grundlag for en opdateret europæisk registreringsansøgning på et senere tidspunkt.

• Novo Nordisk har modtaget en positiv udtalelse fra EMEA vedrørende registreringsansøgningerne for NovoMix® 50 og NovoMix® 70 i Europa. Der er indsendt registreringsansøgning for NovoLog® Mix 50/50 og NovoLog® Mix 30/70 i USA.

• Adm. direktør Lars Rebien Sørensen udtaler: - Vi glæder os over den fortsatte fremgang for vores strategiske produkter, herunder især vores komplette sortiment af insulinanaloger og NovoSeven®. Samtidig har salgsudviklingen på verdens største farmaceutiske marked i Nordamerika styrket vores tro på Novo Nordisks fremtidige vækstpotentiale.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020
06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion
06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse