IC Companys informerer om effekt af kvota-aftale

Udgivet den 11-08-2005  |  kl. 12:00  |  

IC Companys meddeler i en børsmeddelelse om effekten af kvota-aftalen mellem EU og Kina i forbindelse med import af tekstiler.

Den 10. juni 2005 indgik EU og Kina en aftale, hvorved Kina skal begrænse stigningen i sin eksport til EU af visse kategorier af tekstiler. Det drejer sig konkret om 10 kategorier af tekstiler, herunder strikvarer, bukser og t-shirts. På nuværende tidspunkt er den tilladte importmængde for 2005 nået for to af de ti kategorier.

- Det er paradoksalt, at indkøbsordrer, som store dele af den europæiske tekstilbranche i god tro har placeret i Kina før den 10. juni 2005 til levering i butikkerne i efterår og vinter 2005, også er omfattet af disse begrænsninger, skriver IC Companys i meddelelsen og fortsætter:

- Dog foregår der i øjeblikket en politisk proces, der giver IC Companys en forventning om, at der findes en løsning, således at disse indkøbsordrer vil blive frigivet af myndighederne og dermed leveret til kunderne i rette tid. I

IC Companys har igangsat foranstaltninger til begrænsning af det driftstab, som forventes som følge af de indførte importbegrænsninger.

- Vi forventer hermed at kunne begrænse det direkte afledte driftstab for hele regnskabsåret 2005/06 til maksimalt 15-20 mio. kr. Forventningerne til det samlede resultat for regnskabsåret 2005/06 vil planmæssigt blive oplyst i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten for regnskabsåret 2004/05 den 20. september 2005, fremgår det af meddelelsen.

- IC Companys og den øvrige tekstilbranche har handlet i overensstemmelse med de gældende handelsbetingelser. Derfor er det skuffende at blive ramt af lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket genindførslen af kvotaregulering kan sidestilles med. Vi vil derfor fortsætte vores bestræbelser på at få importbegrænsningerne fjernet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.