Jyske Bank: Tærskning af Valutarisk Langhalm

Udgivet den 12-12-2005  |  kl. 09:32  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til valutamarkedet:

Den samme gode gamle historie fortælles fortsat på både valuta- og ikke mindst råvaremarkedet. De højtforrentede valutaer styrkes stadig på trods alskens forhindringer, metal- og især goldprisen flyver til himmels, dollar er fortsat fanget i snæver intervalhandel, og yennen nægter endnu at rejse fra den seneste tids lave niveauer.

De seneste trends fortsætter derfor ufortrødent. Intetsteds er der tegn i sol og måne på en stigende risikopræmie. Hvorfor bekymre sig - når alt synes at gå op i en højere enhed?

EUR/USD har endelig formået at lukke over den første forhindring på 118,00. P.t. synes en test af det yderst vigtige 119-område at ligge i kortene. Et brud her og nu er dog mindre sandsynligt set i lyset af morgendagens FOMC-møde. Markedsdeltagerne slår knuder på sig selv i øjeblikket mht. den efterfølgende udtalelse fra FOMC. 25 bp er fuldt inddiskonteret, men fokus er rettet imod udsigten for den fremtidige pengepolitik. Indtil onsdag er intervalhandel derfor den mest sandsynlige udgang. 117,50-119,00 er nødt til at brydes, inden der er atter kommer liv i kluddene. På nedsiden kan et brud betyde et gensyn med 116,80 måske i bedste fald 116. På opsiden vil et brud af intervallet derimod højest sandsynlig åbne op for nye problemer for USD og dermed for de mange dollaroptimister, som på det seneste har bøjet sig for dollarens styrke. Et brud af 119 kan sagtens åbne op for et gensyn med 121,50-122,00.

For JPY-optimisterne derimod er tålmodighed nøgleordet. 120 nægter at give efter, hvorfor EUR/JPY nu atter slås med 143. Et brud vil åbne op for 145 i EUR/JPY. Så alt er ved det gamle - vi tærsker fortsat langhalm i valutamarkedet.

lone-olesen@jyskebank.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose