Jyske Bank: Usikker politik i Ungarn og Peru

Udgivet den 10-04-2006  |  kl. 09:03  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til Emerging Markets:

Vi kigger nærmere på gårsdagens valgresultater i Peru og Ungarn, som markedsdeltagerne i dag vil fokusere på.

Ellers er Emerging Markets stadigvæk i lommen på markedsstemningen omkring højere officielle renter i G3-landene.

Positivt er det dog - alt andet lige - for vores anbefalinger i BRL, MXN og TRY, at USD ligger højere nu end fredag morgen.

På nøgletalsfronten bliver det en forholdsvis rolig opstart på ugen i både USA og EURO-land, så vi venter en relativ stille periode her i dagene op til påske.

Kreditspændet på EMBIGD-indekset kørte 1bp ind i fredags, men afkastet blev alligevel negativt på dagen (-0,47 %), idet de ameri-kanske statsobligationer tog endnu en tur sydpå. Bedste performer i fredags var Peru med +0,58%, men efter gårsdagens valgre-sultat at dømme vil landets obligationer tage en tur nedad i dag – se kommentarer herun-der.

År-til-dato har afkastet på ovenstående in-deks nu været på +0,83 %.

Latinamerika:

Peru: Landets obligationer, aktier og valuta kan ses falde i dag efter at tidlige resultater (53 % af stemmerne talt op) af gårsdagens præsidentvalg (1. runde) viser følgende re-sultat: Humala 27,8 %, Flores 26,3 % og Gar-cia 25,6 %. De første kommentarer går på, at oppositionen til den markedsfjendtlige og populistiske Humala er mere splittet end først antaget, så Humala anses for at have gode chancer for også at vinde 2. runde om 30 dage. Vinder Humala også 2. runde, så kommer Peru i samme klub som Venezuela og Bolivia, hvilket er negativt.

Mexico: Forbrugerpriserne steg 0,13 % m/m i marts mod ventet 0,12 %. Den årlige infla-tion kom ud på 3,41 % mod 3,75 % i februar og er dermed tættere på centralbankens in-flationsmålsætning på 3 %, om end der sta-dig er langt igen. Det var et fald i priserne på landbrugsprodukter, der trak ned i det overordnede prisindeks. Priserne på frugt og grøntsager faldt 6,25 % m/m.

Kerneinflationen, som ser bort fra priserne på uddannelse, energi og nogle friske råva-rer steg fra 0,34 % i februar til 0,44 % m/m i marts.

Centralbanken sagde i forbindelse med of-fentliggørelsen af inflationstallene, at den forventer, at både forbrugerpriserne og ker-neinflationen vil forblive indenfor det nuvæ-rende niveau resten af året. Det er en æn-dring i forhold til tidligere udtalelser, hvor centralbanken sagde, at inflationen langsomt vil aftage resten af året, med forbehold for fortsat stigende globale energipriser.

Alt i alt forventer markedet ikke en rente-nedsættelse ved centralbankmødet den 21. april.

Østeuropa & Afrika:

Ungarn: 1. runde af parlamentsvalget fandt sted i går, hvor det regerende socialistparti tog føringen (43,2 %) foran Fidesz (42 %). Det endelige resultat vil dog først blive en realitet ved 2. runde af valget den 23. april, så den politiske usikkerhed fortsætter, hvil-ket vil være negativt på det korte sigt.

Der er 386 sæder i parlamentet. Socialistpar-tiet og dets allierede (frie demokrater) fik 114 mandater. Det borgerlige Fidesz fik 98 mandater. 173 mandater vil blive fordelt i 2. runde, så intet afgjort før om 14 dage.

Af andre nyheder kan nævnes, at under-skuddet på handelsbalancen for februar 2006 blev på EUR 216,6 mio. Det var mindre end ventet. I januar var tallet på EUR 202 mio. Det lidt større underskud skyldes stærk vækst i import af især energi og køb af kampfly. Samlet set steg importen med 14,5 % (å/å), mens eksporten steg med 16,4 % (å/å).

De internationale reserver nåede op på EUR 17,83 mia. i marts 2006 fra EUR 16,72 mia. i februar.

Der kommer inflationstal i morgen, hvor der er ventet et tal for marts på +0,5 % m/m og +2,2 % å/å, hvilket er lavere end februars +2,5 % å/å og det laveste tal i nyere tid.

EURHUF er dagens graf, og krydset starter en smule lavere op i dag end i fredags.

Sydafrika: Valutareserver (inkl. guld) for marts blev på USD 19,50 mia. I februar var tallet USD 18,98 mia. Pga. en svagere ZAR er valutareserverne kun steget i begrænset om-fang. Høje guldpriser i marts øger dog vær-dien af guldreserverne.

Ugen topper med centralbankmødet onsdag og torsdag, hvor vi forventer en uforandret rente på 7,00 %.

Ægypten: Centralbanken har noget overra-skende sænket de officielle renter med 25bps, hvor o/n deposit og lending rate er kommet ned på hhv. 8 % og 10 %.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose