Ro på den danske inflation

Udgivet den 10-09-2007  |  kl. 09:34  |  

De danske forbrugerpriser var i august 1,1 pct. højere end i samme måned sidste år.

Det oplyser Danmarks Statistik.

I juli var den tilsvarende stigning 1,2 pct. Man skal tilbage til januar 2005 for at finde lavere prisstigninger. De største prisstigninger over de seneste 12 måneder fandt sted inden for uddannelse, der er steget 4,1 pct., bl.a. fordi det er blevet dyrere at gå på privat- og efterskoler. Det er blevet 2,4 pct. dyrere at besøge restauranter og hoteller i løbet af det seneste år. Dette skyldes bl.a. højere priser på overnatning på hoteller og campingpladser.

Beklædning og fodtøj er faldet 1,8 pct. i forhold til august sidste år, hvilket skyldes generelt faldende priser på tøj. Transport er faldet 0,5 pct. over det seneste år især på grund af faldende priser på benzin.

Det samlede forbrugerprisindeks faldt fra juli til august med 0,2 pct. Det største prisfald var inden for fritid og kultur, der faldt med 1,7 pct. især pga. lavere priser på charterrejser. Transport faldt 1,2 pct., hvilket bl.a. kan tilskrives faldende priser på benzin.

Beklædning og fodtøj er steget med 3,8 pct. fra juli til august, hvilket overvejende skyldes afslutningen på sommerudsalget. Der var også prisstigninger på kommunikation, som steg 0,5 pct. fra juli til august, hvilket skyldes prisstigninger på teleudstyr.

Årsstigningen i nettoprisindekset var i august 1,2 pct. I juli var årsstigningen 1,4 pct. Fra juli til august faldt nettoprisindekset 0,2 pct.

Det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) viste i august en årsstigning på 0,9 pct., mod 1,1 pct. måneden før. Fra juli til august faldt HICP med 0,2 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose