125.000 for et brækket ben i USA
Den lave dollarkurs lokker flere og flere danskere til at tage en sviptur til USA. Men uden rejseforsikring kan selv en 4 dages shoppingtur betyde økonomisk ruin, hvis uheldet er ude.
Er uheldet ude kan behandling for selv forholdsvis simple sygdomme løbe op i svimlende beløb, når rejsemålet er USA. Behandling for en akut opstået blindtarmsbetændelse løber op i 75.000 kr. og et brækket ben 125.000 kr. Derfor er det vigtigt, at man rejser med den rigtige forsikring i bagagen.
En simpel halsbetændelse koster 5.000 kr.
Hos Gouda Rejseforsikring mærker man de nye rejsemønstre i form af et stigende antal sager på amerikanske destinationer. Ligeledes ses en ændring i skadestørrelser, idet der kommer flere of flere sager, hvor behandlingsudgifterne beløber sig til millioner.
- Vi har haft flere både store og små USA-sager i dette forår. I flere tilfælde har der været behov for langvarige hospitalsindlæggelser - i nogle tilfælde på intensivafdelinger - og efterfølgende hjemtransport i ambulancefly, hvorfor sagerne beløber sig til mellem 5 - 8 millioner danske kroner. Det er ekstraordinært store beløb, men helt almindelige skader, der kan ramme os alle, siger skadedirektør Jørgen Pedersen fra Gouda Rejseforsikring.
Kilde: Gouda
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›