US: Pæne stigninger prægede markedet - finanssektoren halter stadig

Udgivet den 03-02-2009  |  kl. 23:17  |  

De amerikanske investorer skulle tirsdag morgen tygge sig igennem et stort antal friske regnskaber, uden dog at disse lagde kimen for dagens retning. Først efter aflæggelsen af nøgletallet for antallet af verserende boligsalg i USA, der viste sig at overraske positivt, fandt de amerikanske aktier vejen op, og fortsatte i denne dur gennem hele tirsdagen, for til sidst at ende nær dagens højeste niveauer.

Samtlige af de tre toneangivne indeks på det amerikanske aktiemarked Nasdaq, Dow Jones og S&P 500 klarede sig igennem tirsdagen med pæne stigninger på over 1 pct. Bedst gik det for Dow Jones indekset der steg 1,78 pct. til indeks 8078,36, tæt forfulgt af en stigning på 1,58 pct. til indeks 838,51 i S&P 500 indekset. Nasdaq indekset, som tidligt på tirsdagen var hårdt presset med fald på 1 pct., formåede til sidst at hive sig op i en pæn stigning på 1,46 pct. til indeks 1516,30.

Blandt de regnskaber som investorerne skulle tage stilling til tirsdag morgen, var bl.a. regnskaber fra de to medicinalproducenter Merck (MRK 30.24, +1.81) og Schering-Plough (SGP 18.91, +1.44) der begge kunne fremlægge bedre end ventede regnskaber. De gode regnskaber var med til at bringe medicinalsektoren op i en pæn stigning på 2,8 pct. mandag.

Blandt de firmaer som skuffede investorerne ved deres regnskabsaflæggelser tirsdag, kan nævnes, transportfirmaet UPS (UPS 45.00, +2.58), kemikalieproducenten Dow Chemical (DOW 11.35, +0.30), IT- firmaet SanDisk (SNDK 8.66, -2.62) samt mobilproducenten Motorola (MOT 4.04, -0.50). På trods af at selskaberne ikke levede op til analytikernes forventninger, steg flere af selskaber, trukket op af den generelt positive stemning der prægede Wall Street tirsdag.

Usikkerheden hersker stadig omkring finanssektoren, hvilket bl.a. kunne ses på de to store banker Citigroup og Bank of America der tirsdag faldt tilbage med henholdsvis 5,21 pct. og 11,67 pct.

Usikkerheden er i øjeblikket koncentreret om hvilket udspil den amerikanske regering vil komme med i næste uge, hvor det forventes at Obamas finansminister Timothy Geithner vil afsløre en ny strategi for at hjælpe de amerikanske banker. Der spekuleres bl.a. i oprettelsen af en ”bad bank”, en bank der kan købe dårlige aktiver op fra andre banker, eller i at regeringen vil gå ind og garantere for allerede oprettede lån. Begge planer med deres fordele og ulemper.

Ni af de ti sektorer repræsenteret i S&P 500 indekset endte tirsdagen med stigninger, hvor kun finanssektoren måtte se sig slået tilbage med et fald på 2,5 pct.. I takt med at aktierne gennem dagen steg til nye højder, steg volumen på aktiemarkedet, der til sidst endte på 1,4 milliarder handlede aktier.


Af: Marc A. Rasmussen

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Stemingen blev værre som dagen skred frem
17:05 Onsdagens aktier: Handelsbekymring spændte ben for ny aktieoptur
17:02 Onsdagens obligationer: Renter i vejret efter udtalelser af ECB-direktør
16:29 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for femte dag i træk
16:16 Super Micro Computer fortsætter optur drevet af langsigtet vækstprognose
16:13 DFDS får skåret kursmålet mere end 25 pct. hos Carnegie
15:40 USA/åbning: Rød aktiestart i New York efter nye toldtrusler
15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA