Vestas / Berlingske: Problemer med gigantordrer for over 2500 MW

Udgivet den 18-09-2012  |  kl. 06:43  |  

Vestas' ordretilførsel i tredje kvartal har været yderst begrænset, og meget tyder på at det bliver det værste kvartal i årevis. Såfremt ordresituationen ikke forbedres markant bliver både 2013 og 2014 nogle meget vanskelige år for Vestas. Det skriver Berlingske Business tirsdag.

Vestas har store problemer med at holde på sine ordrer, og lige nu står Vestas til at miste 4 ordrer, mens 4 projekter er forsinkede og kun to projekter forløber som planlagt. Her er tale om 10 store projekter på samlet set mere end 2.500 MW, skriver avisen.

Senest mistede Vestas en storkunde, da den franske udvikler af vindparker Filasa International fortalte, at selskabet ikke længere ønsker at bruge Vestas som leverandør til 11 vindmølleparker i Rumænien med samlet kapacitet på 516 MW.

- Der er en del af de store ordrer, der potentielt kunne være tilfaldet Vestas, som nu af den ene eller anden grund enten går til andre leverandører eller er sat på standby. Min vurdering er, at i hvert fald den mistede ordre i Rumænien skyldes tvivl hos kunden om Vestas' finansielle formåen. Det siger aktieanalytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær til Berlingske Business.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder