ECB/Sydbank: Centralbanken vil blive tvunget til at handle

Udgivet den 06-03-2014  |  kl. 15:49  |  

Det er et spørgsmål om måneder, før Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver nødt til at reagere på den lave inflation ved enten at sænke renten eller finde på andre lempelige tiltag.

Det vurderer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank i en kommentar, efter at ECB torsdag fastholdt renten på 0,25 pct.

- Den vigtigste grund til, at ECB ikke handler nu, er, at der kun er få værktøjer tilbage i ECBs værktøjskasse, og ECB bryder sig ikke om at bruge nogen af dem, skriver økonomen i en kommentar.

Flere økonomer havde forud for rentemødet spekuleret i en rentenedsættelse, eller at ECB alternativt ville stoppe med at sterilisere det såkaldte SMP-program. Det ville betyde, at der reelt vil komme omkring 175 mia. euro i likviditet ud i markedet.

- Vi forventer, at ECB i de kommende måneder bliver tvunget til at handle. Men det vil kræve, at situationen bliver forværret set med ECBs øjne, vurderer Jacob Graven.

Han peger på, at det enten kan ske, hvis inflationen eller forventningerne til den falder yderligere, hvis det svage økonomiske opsving går i stå, eller hvis obligationsrenterne begynder at stige.

- Første skridt kan meget vel blive at lade nye penge regne ned over Europa. 175 mia. euro er klar til at blive sprøjtet ud med kort varsel. Det kræver blot, at ECB trykker på knappen, siger Jacob Graven.

Omvendt ser cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea på situationen.

- Medmindre der kommer større uforudsete ændringer til det økonomiske billede, som ECB har tegnet i dag, venter vi ikke, at banken kommer med yderligere rentesænkninger, men heller ingen rentestigninger i lang tid fremover. Faktisk venter vi, at vi skal helt frem til slutningen af 2015, førend ECB vil sætte renten op, vurderer han.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:10 Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning
11:04 Korr: Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
10:45 Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed
06:41 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:33 Massivt fald i japansk service-PMI i juni bekæftes og uddybes
06:32 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:32 Valuta: Dollartrend brudt af centralbank-kommentarer
06:32 USA/T-bond: Powell talte renter lidt ned
06:32 USA/lukning: Endnu en omgang rekorder - trukket af Tesla, Apple og Amazon
06:30 Kalender med link - onsdag den 3. juli
06:29 Topdanmark får skåret kursmålet: Britisk storbank lægger sig snært op ad Sampos bud
17:54 Danskerne kastede kærligheden efter amerikansk teknologiaktie i juni