KONFLIKT - Handelsbanken venter udvidelse af dansk-tysk rentespænd til 30-35 basispoint

Udgivet den 27-04-1998  |  kl. 14:27  |  

København--27. april--NetPosten--Storkonflikten i Danmark vil isoleret set betyde, at rentespændet til Tyskland vil blive udvidet til 30.35 basispoint, skriver Handelsbankens cheføkonom, Bo Overvad, i en markedskommentar mandag. Usikkerheden omkring varigheden af konflikten samt løsningen herpå vil give anledning til nervøsitet.

Handelsbanken venter ingen løsning før tidligst næste uge. Hvis det lykkes at opnå et forlig, eller konturerne af et regeringsindgreb tegner sig, vil en udvidelse af rentespændet som den forventede, være en oplagt købsmulighed. Det skyldes, at konflikten sandsynligvis vil være medvirkende til at dæmpe forbrugertilliden og dermed privatforbruget i de kommende måneder.

Den største risiko er dog, at konflikten kan påvirke den politiske stemning og dermed også udfaldet af Amsterdam-afstemningen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder