ECB-chef advarer om forhøjet risiko for væksten i eurozonen

Udgivet den 24-01-2019  |  kl. 14:58  |  

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, ser en større chance for lavere vækst end ventet i eurozonen.

Det siger han torsdag på et pressemøde efter centralbankens første rentemøde i år.

- Det kortsigtede vækstmomentum ser svagere ud end ventet, lyder det fra centralbankchefen.

- Data har været svagere end ventet. Svagheden skyldes svag eksportefterspørgsel - drevet af specifikke sektorer og lande. Vedvarende usikkerhed påvirker stemningen, siger han og peger på geopolitisk uro som grunden.

ECB besluttede torsdag at fastholde renteniveauet. Indskudsrenten er dermed fortsat på minus 0,40 pct., mens udlånsrenten er på 0,25 pct.

Draghi giver på pressemødet udtryk for, at han er sikker på, at inflationen vil nå ECB's mål om at være tæt på 2 pct.

- Signifikante stimuli er nødvendige for at opretholde inflationen. ECB er klar til justere alle økonomiske instrumenter, som det er nødvendigt, siger han.

Hos Sydbank noterer makroanalytiker Kim Blindbæk sig, at Draghi på pressemødet gav udtryk for, at der fortsat er behov for en meget lempelig pengepolitik.

- ECB vurderer nemlig nu, at der er risiko for, at den økonomiske vækst i eurozonen vil skuffe. Vi vurderer, at den europæiske økonomi er kommet ned i et lavere gear.

- En del af opbremsningen betragter vi dog - på linje med ECB - som midlertidig, da de to største økonomier i eurozonen - Tyskland og Frankrig - har været ramt af henholdsvis udfordringer med miljøgodkendelser til biler og demonstrationer i gaderne, skriver han i en kommentar.

På torsdagens rentemøde besluttede ECB også at forlænge perioden for geninvestering af forfaldne obligationer i en længere perioder efter første rentestigning.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.