Carlsberg er tættere på at kunne sælge øl i papirflasker

Udgivet den 10-10-2019  |  kl. 23:16  |  

Carlsberg er med nyt partnerskab tæt på at have udviklet en ølflaske af papir. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Siden 2015 har Carlsberg arbejdet på en bæredygtig ølflaske. Fredag vil selskabet offentliggøre to prototyper til ølflasker af papir. Det sker i forbindelse med klimamødet C40 i København.

- Selv om vi ikke helt har nået målet endnu, er de to prototyper væsentlige skridt på vejen til at realisere vores ultimative ambition om at bringe denne banebrydende teknologi til markedet, siger vicechef for Group Development i Carlsberg Myriam Shingleton i pressemeddelelsen.

Ifølge Carlsberg vil den udvikling blive styrket af et nyt "papirflaskefællesskab", som selskabet har indgået med tre andre globale selskaber og firmaet Paboco.

Det drejer sig om selskabet bag Coca-Cola, kosmetikvirksomheden L'Oréal og The Absolut Company, der blandt andet står bag vodkaen Absolut.

Partnerskabet skal ifølge Paboco, der specialiserer sig i at udvikle papiremballage, styrke udviklingen af bæredygtig emballage.

- Vi samarbejder på tværs af værdikæden, deler risikoen og er fælles om vores vision om, at papirflasken vil blive en realitet, som grundlæggende vil ændre branchen for altid, siger administrerende direktør for Paboco Gittan Schiöld.

Begge prototyper, der bliver offentliggjort fredag ved C40-mødet, er primært fremstillet af bæredygtigt dyrket træfiber. Indvendigt har flaskerne en beklædning, så de kan indeholde øl.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose