USA: Centralbankens overdue er tilfreds med renten

Udgivet den 04-11-2019  |  kl. 19:46  |  

Neel Kashkari, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis, og som er kendt for at være den største af duerne og altså mest lempelige chef i Federal Reserve, er tilfreds med det nuværende renteniveau, efter at banken med tre rentenedsættelser i streg har lagt sin rente i intervallet 1,50 til 1,75 pct.

- Jeg er ganske glad for den måde, komiteen har bevæget sig over det seneste år. Dette er en ganske substantiel forandring i udsigterne for renterne, fra at løfte i december til nu at have tre nedsættelser, og reelt være på pause i en tid, siger Neel Kashkari i et interview med tv-stationen CNBC, ifølge Bloomberg News.

Federal Reserve har i juli, september og senest i oktober sænket sin rente med hver især 0,25 pct.point.

Kashkari hælder dog til, at risiciene er mere nedadgående end opadgående, og han mener, at prisen for at sænke renten for meget er mindre, end prisen på ikke at sænke renten, hvis det er nødvendigt.

- Men jeg er komfortabel med, hvor komiteen er, og jeg er opmuntret af jobrapporten.

I fredags viste en undersøgelsen, at der i USA blev skabt 128.000 nye jobs uden for landbruget mod ventede 85.000 - og det til trods for en strejke hos bilgiganten General Motors, der kostede 46.000 arbejdspladser.

- Jeg tror, vi alle de senere år er blevet overraskede over, hvor mange amerikanere, der ønsker at arbejde. Det er min holdning, at vi endnu ikke er ved fuld beskæftigelse. Vi er nødt til at holde ekspansionen kørende og bringe så mange amerikanere ind i arbejdsstyrken som muligt.

I oktober steg arbejdsløsheden en my til 3,6 pct. fra 3,5 pct. i september.

Kashkari har i 2019 ikke stemmeret i rentekomiteen, Federal Open Market Committee (FOMC). Først igen i 2019. Tilbage i 2017 stemte Kashkari tre gange imod renteforhøjelser.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker
13:48 Europa/aktier: Tysk kemikaliekoncern stryger op efter købstilbud
11:39 Obligationer/middag: Laveste tiårige rente i to år efter opbremsning i inflationen
11:27 Inflation går under 2 pct. for første gang i tre år: Økonomer spår lavere renter
11:24 Aktier/middag: Revanche til de defensive anført af Novo mens Mærsk og Vestas falder
09:52 Mærsk-aktien udsat for gevinsthjemtagning efter stærk periode
09:27 DNB ser uforløst potentiale i NTG efter køb af tysk selskab
09:23 Aktier/åbning: Novo til tops - Mærsk, DSV og Vestas i den tunge ende
08:58 Obligationer/åbning: Stort set uændret åbning frem mod eurozone-tal
08:44 DNB ser uforløst potentiale i NTG og hæver kursmålet
08:41 Råvarer: Olieprisen er stabil da bekymring for efterspørgslen opvejer risiko i Mellemøsten
08:20 Aktier/tendens: Vestas og Mærsk ventes i fokus i let positiv åbning
08:07 DSV får sat kursmålet op med 6 pct. til 1550 kr. af ABG