NKT ser et skifte i markedet: Overvejer store tyske investeringer

Udgivet den 27-11-2019  |  kl. 19:15  |  

NKT afventer store tyske projekter for at træffe beslutning om en mulig større investering på sin kabelfabrik i Køln.

Det skal give selskabet øget kapacitet til produktion af den type DC-kabler, som blandt andet skal anvendes de storstilede projekter, der skal forbinde Nord- og Sydtyskland med flere gigantiske eltransmissionsmotorveje.

- Vi har allerede gang i processen med at få fabrikken i Køln kvalificeret til DC-kabler, og den kører efter planen og forventes afsluttet mod slutningen af 2020. I forhold til investeringen i øget produktionskapacitet på vores fabrik i Køln, så afventer vi udviklingen i de store tyske DC-projekter.

- Timingen afhænger blandt andet af de endelige "commitments" fra de tyske TSO'ere (Transmission System Operators, red) i forhold til projekternes tidsplan og hvilken rolle, som NKT kommer til at spille i det, siger driftsdirektør for højspændingsløsninger hos NKT Michael C. Hjort i et interview med Ritzau Finans.

MERE BLIVER DC FREMADRETTET

Han forudser, at en større del af markedet fremadrettet bliver DC og noterer også udfaldet af den CfD-auktion, der blev holdt i England i efteråret, hvor 5 ud af den totale kapacitet på 5,8 gigawatt endte med at blive DC-kabler til de planlagte havmølleparker.

- De tyske korridorprojekter vil også kræve store volumener af DC-kabler. Fremadrettet kommer der med stor sandsynlighed nok til at være en større andel af DC-projekter i markedet, og derfor kigger vi naturligvis på at foretage de nødvendige investeringer for at imødekommen efterspørgslen. Det vil primært være investeringer på fabrikken i Køln, så den kan supplere DC-produktionen i Karlskrona, siger Michael C. Hjort.

Tidligere i år introducerede konkurrenten Prysmian to nye 525 kv DC ekstruderede landkabelsystemer, som selskabet netop betegnede som en "effektiv løsning til de tyske HVDC-korridorprojekter". Teknologien bag denne kabeltype fik NKT allerede i 2014 kvalificeret til markedet som de første, og selskabet kan derfor allerede producere dem i Karlskrona - også til de tyske projekter. Men for NKT handler det her og nu om at balancere og time investeringerne i øget DC-kapacitet med efterspørgslen i markedet.

SKAL INVESTERE RETTIDIGT

- Vi ser på en mulighed i markedet, som vi håber og tror materialiserer sig, og hvis vi ikke er klar til at investere på det rigtigt tidspunkt, så risikerer vi, at toget kører. Der vil være tale om en bolt-on-investering, og helt konkret er det til at kunne producere ekstruderede kabler til DC ud af fabrikken i Køln. Det skal den kvalificeres til som en del af vores fokus på korridorprojekterne, men også generelt fordi vi forventer et skifte i markedet, hvilket selvfølgelig for os til at overveje at øge vores produktionskapacitet af DC-kabler, uddyber Michael C. Hjort.

I forhold til de tyske korridorprojekter venter han, at der vil være tale om leverancer fra 2022 til omkring 2025, men hvordan, der skal leveres, eller om der vælges en eller flere kabelleverandører, har de tyske TSO'ere ikke meldt ud.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip
16:22 Brent-olieprisen dykker under 70 dollar for første gang siden december 2021
15:41 USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start
15:38 Carlsbergs milliardopkøb af Britvic er til eftersyn hos de britiske konkurrencemyndigheder
15:00 Seniorstrateg: Inflationstal er sidste store pejlemærke før rentemøde
14:49 USA/tendens: Nye stigninger i sigte drevet af Oracles opmuntrende regnskab
14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple