Foreløbig opgørelse af resultatet for 2020 - Et år med markant styrket driftsindtjening

Udgivet den 14-01-2021  |  kl. 21:31  |  

SELSKABSMEDDELELSE nr. 1/2021

Intern viden


København, 14. januar 2021

Gyldendal A/S


På grundlag af foreløbige regnskabstal for 2020 forventer Gyldendal-gruppen en omsætning på ca. 900 mio. kr. (881 mio. kr. i 2019) og et driftsresultat på ca. 10 mio. kr. (22 mio. kr. i 2019). I selskabsmeddelelse nr. 5/2020 udmeldtes en forventet omsætning i 2020 på niveau med 2019 og et forventet driftsresultat (EBIT) tæt på nul med en usikkerhedsmargin på +/- 10 mio. kr.

Der var i 2020 forventet en forbedring af driftsindtjeningen efter de gennemførte driftsoptimeringer og omstruktureringer, herunder fusionen af Rosinante & Co med Gyldendal. Driftsforbedringerne i 2020 har haft en større positiv effekt end forventet. Oplags- og lagerstyringen har medført bedre dækningsgrader, og omstruktureringerne og omkostningsreduktionerne har fået hurtigere og større effekt.

De samlede forbedringer af driftsindtjeningen er forøget med 20-25 mio. kr. i forhold til de tidligere forventninger.

Årets driftsresultat blev som udmeldt påvirket negativt af Covid-19 situationen og af de foretagne driftsinvesteringer i streamingtjenesten Chapter, som blev lanceret i oktober 2020.

I løbet af året er Gyldendals Bogklubber relanceret med ny, abonnementsorienteret strategi. I den forbindelse har ledelsen revurderet værdien af immaterielle aktiver knyttet til bogklubaktiviteterne, og dette har medført nedskrivning af aktiver med 27 mio. kr. Nedskrivningerne er uden likviditetseffekt og forrykker ikke vurderingen af den nye strategi for bogklubberne, som i 2021 udvides med et digitalt medlemstilbud.

På trods af de negative resultatpåvirkninger fra Covid-19, Chapter og nedskrivning af aktiver forventes således et driftsresultat (EBIT) i 2020 på ca. 10 mio. kr.

Gyldendals årsrapport for 2020 offentliggøres den 11. februar 2021.


GYLDENDAL A/S


For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Morten Hesseldahl, telefon 2424 1669

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 1 - Foreløbig opgørelse af resultatet for 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Stemingen blev værre som dagen skred frem
17:05 Onsdagens aktier: Handelsbekymring spændte ben for ny aktieoptur
17:02 Onsdagens obligationer: Renter i vejret efter udtalelser af ECB-direktør
16:29 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for femte dag i træk
16:16 Super Micro Computer fortsætter optur drevet af langsigtet vækstprognose
16:13 DFDS får skåret kursmålet mere end 25 pct. hos Carnegie
15:40 USA/åbning: Rød aktiestart i New York efter nye toldtrusler
15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA