Mon ikke vi alle også har lært noget under corona?

Udgivet den 12-04-2021  |  kl. 06:00  |  

Indblik er i denne uge skrevet af John Frandsen, stifter af og partner i ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S.

I ejendomsmæglerbranchen oplevede vi et jubelår i 2020. Men det bliver allerede nu overgået af starten på 2021.

Fordelen ved over 30 års erfaring er, at jeg har oplevet næsten alting før – herunder også kriser.

Jeg husker stadig IT-boblen, kartoffelkuren, finanskrisen med videre, og har både personligt og professionelt lært noget ved hver krise. Jeg tror, det var Winston Churchill, der engang sagde, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde.

Det er efterhånden min erfaring, at kriser forstærker og fremskynder en udvikling, der allerede var godt i gang. I det forløbne år vi set, at boligmarkedet i høj grad flyttede til oplandsbyerne og landdistrikterne, sommerhuse blev det nye sort, hjemmearbejde blev noget for alle, virtuelle møder blev hverdag og nethandelen eksploderede.

Alle disse punkter er udvikling, der allerede var godt på vej, inden vi nogensinde hørte om corona. Jeg skal da også tilstå, at jeg aldrig var blevet så skarp på Teams, hvis det ikke var for coronaen…

Stærkere på den anden side

Noget andet jeg også er bekræftet i, er at man skal passe på med at lytte alt for ensidigt til alle de økonomiske eksperter, der ofte står i kø for at fortælle om, hvordan udviklingen er og bliver.

Jeg har stor respekt for dem og deres arbejde, men bliver sjældent imponeret over deres evne til at se ind i fremtiden. Jeg tror, det skyldes, at deres udtalelser ofte baserer sig på statistik - det vil sige fortiden frem for nutiden.

Vi besluttede vi os fra start for at møde coronakrisen med oprejst pande, og bestemte os for at krisen skulle være generatoren til at komme stærkere ud på den anden side. Det gjorde vi ved blandt andet at:

  • udvikle flere nye forretningssteder
  • finde nye forretningsområder
  • trimme vores eksisterende forretningsmodel
  • overveje strategiske udviklingsmuligheder
  • sikre virksomhedens stærke fremtid med indgåelse af partnerskaber med nye medejere, der vil være firmaets fundament fremover og sikre at der ejerskab og fortsat udvikling overalt i organisationen.

Jeg er overbevist om, at coronakrisen gjorde hele virksomheden indstillet på at række ud efter de rigtige løsninger og sikrede, at de rigtige beslutninger blev truffet på rette tid.

Fremtiden vil også byde på kriser i forskellige udformninger. Vi vil møde dem på samme vis og få det allerbedste ud af enhver krises muligheder.

Coronaen har ikke sluppet sit tag i os endnu, og det betyder også, at vi både som mennesker, branche og samfund hver eneste dag skal finde de rigtige forholdsregler og løsninger på, hvordan vi hver især, som virksomhed og som samfund kommer helskindet og styrket ud af coronaens skygge.

Jeg håber inderligt, at mange har overskuddet og muligheden for at huske mindset´et om, at der også kan komme positive ting ud af en krise. Det har vi nemlig gode erfaringer med.

The post Mon ikke vi alle også har lært noget under corona? first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:10 Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning
11:04 Korr: Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
10:45 Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed
06:41 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:33 Massivt fald i japansk service-PMI i juni bekæftes og uddybes
06:32 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:32 Valuta: Dollartrend brudt af centralbank-kommentarer
06:32 USA/T-bond: Powell talte renter lidt ned
06:32 USA/lukning: Endnu en omgang rekorder - trukket af Tesla, Apple og Amazon
06:30 Kalender med link - onsdag den 3. juli
06:29 Topdanmark får skåret kursmålet: Britisk storbank lægger sig snært op ad Sampos bud
17:54 Danskerne kastede kærligheden efter amerikansk teknologiaktie i juni