Hvornår kan investorer forvente et markedsopsving? Det gennemgår Fisher Investments Norden

Udgivet den 10-01-2023  |  kl. 19:55  |  

Bear-markeder kan være frygtelige at gennemgå, og de fleste investorer bliver fortvivlede over at se, at deres portefølje er faldet med 20 % eller mere. De svingninger, der på godt og ondt går hånd i hånd med at investere i aktier, er ikke altid nemme at håndtere, men vi anbefaler investorer at tænke langsigtet. Bear-markeder er nemlig en naturlig del af markedscyklussen og langsigtet investering. Faktisk så er bear-markeders fald indregnet i aktiers langsigtede gennemsnitlige annualiserede afkast på ca. 10 %. Det er derfor vigtigt at understrege, at når aktierne falder - selv når de falder meget - så kommer markedet sig altid igen, når nye højder og fortsætter med at stige. Lige meget hvor omfattende et bear-marked har været, så har det efterfølgende bull-marked næsten altid været både længere og større. Husk derfor på, at en af de vigtigste måder at få succes med langsigtede investeringsstrategier er at udnytte de markedsafkast, der opstår i forbindelse med markedsopsving.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Hvordan kan man vide, om et bear-marked er ved vejs ende? Og, endnu vigtigere, bør du tilpasse din portefølje, hvis du tror, at et nyt bull-marked er lige om hjørnet? I denne artikel vil Fisher Investments Norden gennemgå, hvad man typisk kan lære af ændringer i investorstemningen og hvilke faldgruber, man bør undgå omkring bear-markeders bund. Vi forklarer også, hvorfor det nogle gange er bedst at gå i modsat retning for at drage fordel af det, andre ikke kan få øje på.

Er negativ investorstemning et godt tegn?

Når bear-markeder er tæt på deres lavpunkt - eller bund - er stemningen blandt investorer oftest allerværst. Fisher Investments' grundlægger Ken Fisher har kaldt dette fænomen for "tillidsforladt pessimisme", og det beskriver en stemning blandt investorer, hvor der opstår et overdrevent fokus på pessimisme og dårlige nyheder, så gode nyheder og nøgletal i økonomien til gengæld bliver ignoreret. Tillidsforladt pessimisme kan få nogle investorer til at sælge deres aktier for at undgå yderligere tab. Men i modsætning til hvad de fleste tror, så begynder markedsopsving ofte, når økonomien har det allerværst, og at beholde ens investeringer i perioder med dårlig investorstemning gør, at man er bedre stillet i forhold til at tjene på et kommende opsving.

Fisher Investments Norden ved, at når investorers forventninger er så lave, som de f.eks. er i dag, kan selv små positive økonomiske udviklinger skabe de rette betingelser for et tilbagespring. Som den berømte investor John Templeton har sagt: "Bull-markeder fødes under pessimisme, stiger under skepsis, modnes under optimisme og dør under eufori". Dårlig investorstemning kan bane vejen for et nyt bull-marked på samme måde, som overdreven begejstring kan indikere et kommende krak. En rigtig dårlig stemning blandt investorer kan være en stærk indikator på, at et bear-marked er ved at være overstået.

Det er også vigtigt at vide, at bear-markeder ofte er kortere, end man tror. I gennemsnit tager det f.eks. markedet en måned at nå bunden, når det først er faldet med 20 %. Og der går gennemsnitligt 26 måneder fra markedets toppunkt til dets genopretning.[i] Fisher Investments Nordens erfaring viser desværre, at når stemningen forværres under en markedsnedgang kan mange investorer slet ikke forestille sig, at der vil komme en genopretning, hvilket får dem til at handle overilet og risikere deres langsigtede investeringer.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

At forsøge at gætte det nøjagtige vendepunkt er et håbløst foretagende

Det er umuligt at udpege et nyt bull-markeds nøjagtige begyndelse. Det er værd at bemærke, at selvom nogle af de værste dage på de globale aktiemarkeder ligger omkring markedets bund, så ligger nogle af de bedste dage ofte tæt omkring de værste. For langsigtede investorer er det derfor ofte en god ide at beholde deres investeringer under markedsnedgange og fastholde deres langsigtede strategi for ikke at gå glip af det næste opsving. Som beskrevet, når der sker store fald på markedet, kan investorer blive fristet til at reagere på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. ved at sælge ud af aktier. Fisher Investments Norden advarer om, at selv om dette kan være en lettelse på kort sigt, så vil det sandsynligvis forårsage tab på lang sigt. Hvis du sælger ud på det forkerte tidspunkt, får du muligvis ikke del i markedets opsving, medmindre du køber dig ind igen på det helt rigtige tidspunkt - hvilket er utroligt svært.

Siden slutningen af 1991 er MSCI World-indekset vokset med ~504 %, med en årlig vækst på 6,2 %. Dette omfatter alle bear-markeder og korrektioner i denne periode. Men en investor, der er gået glip af de ti bedste handelsdage, har nu kun et kumulativt afkast på ~236 % - det er en enorm forskel! Hvis man er gået glip af 50 af de bedste handelsdage i denne 30-årige periode, ryger det kumulative afkast helt ned på 0 %.[ii] Da de her dage historisk set ligger meget tæt på begyndelsen af et bull-marked, er det for risikabelt at gå glip af dem.

Opsvinget er på vej - gå ikke glip af det

Her hos Fisher Investments Norden ved vi, at det ikke altid er let at være en succesfuld langsigtet investor - hvis det var, ville alle være det! Men det kan være en fordel for investorer at forstå de typiske stemnings- og markedsmønstre i løbet af et bear-marked for at stå stærkt i forhold til en genopretning. Tag f.eks. 2022. Den udbredte frygt for krigen i Ukraine, den aftagende økonomiske vækst, inflationen og de kinesiske COVID-nedlukninger (blandt andet!) har fået investorer til at tvivle på, at et markedsopsving er muligt. Negative investorer vælger at ignorere virksomhedernes robuste indtjening, aftagende flaskehalse i forsyningskæden og robuste bankudlån, mens de (fejlagtigt) fokuserer på negative drivkræfter som centralbankernes renteforhøjelser og den høje inflation. Hos Fisher Investments Norden advarer vi mod at blive offer for tillidsforladt pessimisme. For uanset om det allerede er begyndt eller stadig er undervejs, så kommer der et nyt bull-marked - og markedet har det med at belønne tålmodige investorer.

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.

Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.

[i] Kilde: Global Financial Data, FactSet

[ii] Kilde: FactSet, pr. 15/02/2022. S&P 500-indeks, samlet afkast, dagligt, fra 01/01/1988 til 31/12/2021.

Udgivet af: Fisher Investments Norden


Fisher Investments Nordens billede

 

Fisher Investments Norden

Fisher Investments Norden er navnet på den danske afdeling af Fisher Investments Luxembourg, som er et 100 % ejet datterselskab af Fisher Investments. Fisher Investments Norden er stolte af at kunne tilbyde kundeservice i verdensklasse til danske investorer og hjælpe kunder med at opnå deres langsigtede økonomiske mål. Kunder får proaktiv service og skræddersyede porteføljer, der er designet til kundens specifikke behov. Fisher Investments blev grundlagt i 1979 i USA af den legendariske formueforvalter Ken Fisher.

Pr. 30/06/2022 forvaltede Fisher Investments og dets datterselskaber aktiver for en værdi af mere end 1177 mia. kr. på verdensplan – over 938 mia. kr. for private investorer, 223 mia. kr. for institutionelle investorer og 15 mia. kr. i pensionsordninger for små og mellemstore amerikanske virksomheder.

Fisher Investments Norden - kundefokuseret investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning

Fisher Investments Norden tilbyder personlig porteføljeforvaltning med en konkurrencedygtig og transparent betalingsstruktur. Aktiverne er deponeret i uafhængige banker i Danmark. Fisher Investments Nordens dedikerede investeringsrådgivere tilbyder en unik service, der er skræddersyet til kundernes langsigtede investeringsmål. Vores ekspertise indenfor en bred vifte af investeringsstrukturer betyder, at vi kan tilbyde forskellige strategier indenfor formueforvaltning til de enkelte investorer. Fisher Investments Norden har omfattende erfaring inden for globale investeringer og tilbyder kunderne mulighed for at erhverve globale porteføljer.

Hvorfor vælge Fisher Investments Norden til din pensionsplanlægning

Fisher Investments Norden skræddersyr pensionsplanlægning og porteføljeforvaltning til danske investorer. Investorer kommer til at arbejde med en dedikeret investeringskonsulent, som vil lære dem personligt at kende. Investeringskonsulenten vil hjælpe med at designe en skræddersyet pensionsportefølje. Fisher Investments Norden tilbyder også en lang række ressourcer, herunder webinarer, personlige arrangementer, analyserapporter, markedskommentarer og meget mere.

Læs mere på: www.fisherinvestments.com/da-dk