Fisher Investments Norden gennemgår, hvorfor aktier ikke er afhængige af lave renter

I Fisher Investments Nordens gennemgange af udtalelser fra økonomiske eksperter støder vi ofte på argumenter, der lyder på, at aktiers skæbne er knyttet til renterne. Tankegangen blandt mange af de kommentatorer er: Stigende renter skader aktierne, mens faldende renter gavner dem. Vi mener dog, at det store problem med denne opfattelse er, at dataene ikke underbygger det. Selvom renteændringer (og snakken om dem) kan ændre stemningen på kort sigt, mener vi ikke, at de påvirker aktiernes langsigtede afkast.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Ifølge den tankegang - og de medfølgende nyhedsoverskrifter - som Fisher Investments Norden ser igen og igen, påvirker renterne aktierne, fordi aktiekurserne afspejler den aktuelle værdi af den fremtidige indtjening. Beregningerne af, hvad den fremtidige indtjening er værd i dag, beror på renter - det repræsenterer penges tidsværdi (dvs. fordelen ved at have en krone nu kontra senere).[i] Ifølge beregningerne gælder der, at jo lavere renten er, desto højere er nutidsværdien af den fremtidige indtjening, og omvendt. Hvis teorien holdt stik, ville højere renter veje tungt på aktierne - især aktierne i virksomheder med høj vækst, hvis primære indtjening opfattes som genereret i fremtiden.

Men vores analyse viser, at den teori ikke altid holder stik i praksis. Tænk på de sidste to år, hvor renterne i den udviklede verden steg kraftigt.[ii] Vi mener, at forventningen om højere renter tyngede globale aktier i første halvår af 2022 - sideløbende med andre problemer, herunder krig og inflation (prisstigninger på tværs af hele økonomien), som skabte en dårlig stemning og var drivkraften bag et fald. Alligevel begyndte aktierne at komme sig senere i 2022, og de steg til nye højder ved udgangen af 2023.[iii] Stigende renter forhindrede ikke aktierne i at stige, efter at det første nedslag i stemningen var overstået. Fisher Investments Nordens analyse viser, at da den dybe økonomiske afmatning, der blev spået af kommentatorerne, som vi følger udeblev, kom markeder videre.

For eksempel sprang de tyske 10-årige obligationsrenter fra -0,18 % i starten af 2022 til 2,98 % i begyndelsen af oktober 2023, før de faldt til 2,00 % ved årets udgang.[iv] Andre obligationsrenter, vi observerede i euroområdet, bevægede sig tilsvarende med hensyn til retning og omfang.[v] Alligevel faldt aktierne i euroområdet i slutningen af september 2022 og steg med 36,3 % til et nyt højdepunkt i december 2023.[vi] Fisher Investments Nordens analyse af de britiske og amerikanske markeder viste lignende tendenser. På trods af 10-årige britiske obligationsrenters stigning fra 0,97 % til hele 4,74 % i august 2023, ramte britiske aktier lavpunktet et godt stykke tid før det i oktober 2022 - og de nåede rekordhøjder ved slutningen af 2023 med en stigning på 19,0 %.[vii] Amerikanske 10-årige statsobligationsrenter steg fra 1,51 % til det seneste toppunkt på 4,99 % i oktober 2023, men S&P 500 var i bund et år tidligere og var steget 36,5 % til et rekordniveau på den næstsidste dag i 2023.[viii] Amerikanske Nasdaq 100 - fyldt med selskaber med høj vækst, der efter sigende klarer sig dårligt, når renterne stiger - klarede sig bedre og steg 59,8 % fra top til bund fra oktober 2022 til december 2023.[ix]

Nuvel, der var en masse usikkerhed mellem disse op- og nedture, og kurserne og aktierne bevægede sig i modsatte retninger ved flere lejligheder. Nogle af deres bøjningspunkter fandt også sted samtidigt. Det afviser vi ikke, og vi mener, det er rimeligt at argumentere for, at renternes forandring påvirkede investorernes stemning over for aktier i 2022 og 2023. Men ifølge Fisher Investments Norden var de sidste to år i højere grad et eksempel på et følelsespræget fænomen end et egentligt grundlæggende og varigt forhold.

Vi synes, det hjælper at se på den lange bane. Ved at bruge amerikanske data fra næsten et helt århundrede viser bilag 1, at S&P 500-afkast (blå linje) ikke er tæt forbundet med det 10-årige statsobligationsafkast (rødbrun linje). Nogle gange falder aktierne, når obligationsrenterne stiger - som det var tilfældet i 1931-1932 under den store depression. Andre gange stiger aktierne, mens obligationsrenterne tenderer nedad, som i 1990'erne. Der er også perioder, hvor de begge falder på samme tid (se 2000-2003) og stiger sammen (f.eks. i 2021). Baseret på vores undersøgelse er der ingen stærk sammenhæng.

Figur 1: Aktierne er steget på lang sigt, uanset om renterne er steget eller faldet

Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. S&P 500 Total Return Index og 10-årig amerikansk statsobligationsrente, december 1925 til december 2023. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan udmønte sig i højere eller lavere investeringsafkast. Venstre akse bruger en 10-tals logaritmisk skala, som viser procentvise bevægelser i lige store trin grafisk.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

For os er dette ikke et mysterium - aktier og obligationer drives af forskellige kræfter. Hvad angår aktier, viser Fisher Investments Nordens aktieanalyse, at renterne betyder langt mindre end virksomhedernes indtjeningsudsigter for de næste 3 til 30 måneder i forhold til forventningerne. Rentebevægelser er blot én (og efter vores mening mindre betydningsfuld) indflydelse på børsnoterede virksomheders rentabilitet. Vi mener, at de påvirker rentefølsomme sektorer såsom fast ejendom, finans og forsyningsvirksomheder - men disse segmenter udgør ikke hele markedet.[x] Modsat finder vi, at obligationer hovedsageligt er drevet af inflation og inflationsforventninger. Vores analyse indikerer, at obligationer, ligesom aktier, bevæger sig i forhold til udbud og efterspørgsel, og efterspørgslen afhænger i høj grad af inflationens tendens - det afkast, som investorer kræver i forbindelse med udlån til udstedere, hænger sammen med, hvor meget købekraft de ville forvente at miste i løbet af obligationens levetid.

For investorer mener vi, at snakken om renter som en drivkraft for aktiemarkedet overvurderer deres indflydelse. Virkeligheden er, at aktier ikke afhænger af rentebevægelser, baseret på Fisher Investments Nordens analyse af markederne.

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

• Facebook
• Twitter
• LinkedIn

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.

Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.

[i] "Discounted Cash Flow (DCF) Explained With Formula and Examples," Jason Fernando, Investopedia, 6/11/2023.↩

[ii] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. Udsagn baseret på amerikanske, britiske, hollandske, franske, italienske og spanske 10-årige statsobligationsrenter.↩

[iii] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. Udsagnet er baseret på MSCI World Index, afkast med nettoudbytte, 31/12/2021-31/12/2023. Angivet i DKK.↩

[iv] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. 10-årige tyske statsobligationsrenter, 31/12/2021-31/12/2023.↩

[v] Se note ii.↩

[vi] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. MSCI EMU-indekset, afkast med nettoudbytte, 31/12/2021-31/12/2023. Angivet i EUR. Valutakursudsving mellem EUR og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast.↩

[vii] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. 10-årig britisk obligationsrente og MSCI UK Investable Market Index-afkast med bruttoudbytte, 31/12/2021-31/12/2023. Angivet i GBP. Valutakursudsving mellem GBP og DKK kan medføre højere eller lavere investeringsafkast.↩

[viii] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. 10-årig amerikansk statsobligationsrente og S&P 500 Total Return Index, 31/12/2021-31/12/2023. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan udmønte sig i højere eller lavere investeringsafkast.↩

[ix] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. Nasdaq 100-indeks, totalafkast, 31/12/2021-31/12/2023. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem USD og DKK kan udmønte sig i højere eller lavere investeringsafkast.↩

[x] Kilde: FactSet, pr. 11/1/2024. Udsagnet er baseret på MSCI World Index, sektorvægtninger.↩