Novo må nøjes med seks rekorder på stribe inden aktiesplit

Udgivet den 12-09-2023  |  kl. 17:12  |  
Novo Nordisk - Hovedkontor

Novo Nordisks rekordridt nåede sin ende tirsdag, hvor aktien efter flere handelsdage med stigninger i træk og adskillige rekorder på stribe endte dagen i rødt.

Tirsdag bakkede aktien 0,4 pct. til 1363 kr.

Kursfaldet kommer dog efter syv dages uafbrudte stigninger og intet mindre end seks kursrekorder.

Aktien er under opturen steget 6,3 pct. inden faldet tirsdag. I perioden er markedsværdien i Novo Nordisk steget knap 210 mia. kr. til 3060 mia. kr. Efter onsdagens dyk er markedsværdien 3050 mia. kr.

Faldet kommer dagen før Novo Nordisks varslede aktiesplit, hvor aktionærerne får dobbelt så mange Novo-aktier i deres depot, men alt andet lige til gengæld vågner op til, at aktiekursen er halveret.

Selve aktiesplittet bør ikke have en virkning på kursen, pointerer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

- En aktie bliver til to. På samme måde som en kage ikke bliver større af at blive skåret i flere stykker, bliver et selskab som udgangspunkt ikke mere værd ved, at der kommer flere aktier. Flere aktier bliver i den henseende kompenseret af en lavere kurs, konstaterer han i et notat.

Appetitten på Novo-aktien har dog været nærmest glubende i den senere tid udløst af positive hjerte-kar-data fra et fase 3-studie med vægttabsmidlet Wegovy, der ifølge nogle analytikere lover godt for salgsudsigterne.

På dagen steg aktien i Novo med svimlende 17,3 pct.

Siden årsskiftet har Novo givet sine ejere et samlet afkast på 47 pct. inklusive udbytter.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.