USA/T-bond: Renter justerede lidt tilbage efter tirsdagens hop

Udgivet den 15-02-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske markedsrenter faldt noget tilbage onsdag, efter at de tirsdag var sprunget i vejret i kølvandet af en varmere end ventet inflationsrapport. Med til at hjælpe renterne sydpå var også blide kommentarer fra en af cheferne i den amerikanske centralbank.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt derfor onsdag med 6 basispoint til 4,26 pct. I løbet af onsdagen faldt den tiårige rente fra en top i 4,33 pct. og nåede sin bund i 4,24 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,23 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 6 basispoint mindre, end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente dykkede 8 basispoint til 4,58 pct. onsdag, mens den torsdag morgen forrentes med 4,56 pct.

Tirsdag steg den tiårige og den toårige rente med henholdsvis 14 og 18 basispoint, da en rapport for udviklingen i forbrugerpriserne for januar overraskede til den høje side, så onsdagens korrektion den modsatte vej var udtryk for lidt efterpositionering i forhold til den udvikling.

Samtidig var der en hjælpende hånd, eller bemærkning, fra Austan Goolsbee, der er chef for Federal Reserves afdeling i Chicago, da han affejede januar-rapporten som et enkelt tal og pegede på, at PCE Core, der er bankens foretrukne mål for kerneinflationen, gennem de seneste seks måneder annualliseret har ligget i et leje på niveau med bankens mål på 2,0 pct om året.

- Selv hvis inflationen kommer lidt højere ind i et par måneder... ville det stadig være i overensstemmelse med vores vej tilbage til målet, sagde Austan Goolsbee onsdag.

- Jeg støtter ikke at vente, indtil inflationen på årsbasis allerede har nået 2,0 pct. for at begynde at sænke renten.

Tirsdagens nøgletal viste, at de overordnede forbrugerprisers vækst aftog ganske vist i januar til 3,1 pct. fra 3,4 pct. i december. Det var dog en større inflation end de ifølge Bloomberg News ventede 2,9 pct. på årsbasis. Hvad værre var nok, at kerneforbrugerprisernes stigning endte uændrede i 3,9 pct., hvor en afdæmpning til 3,7 pct. var spået.

- Markedet synes at forsøge at være optimistisk, når det kan være det, så det vil gribe enhver lille positive nyhed eller enhver lille positiv retorik, og markedet synes at handle ud fra det, men man kan ikke kæmpe imod de data, der fortsat er så stærke, siger Joanne Bianco, direktør hos Bondbloxx, til Reuters.

- Hver gang vi har set betydelige rentenedsættelser i fortiden, var der noget galt i økonomien, og der er intet galt i økonomien lige nu. Det er ikke for at sige, at der ikke kunne opstå noget uforudset, men at tro at renterne ville blive skåret flere gange i løbet af året, det var alt for optimistisk.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose