Børsværdier i amerikanske S&P 500 er steget 46.000 mia. kr. på et år

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 07:53  |  

Den samlede markedsværdi af selskaberne i det brede amerikanske S&P 500-indeks er det seneste år steget med 6700 mia. dollar. Det svarer med den aktuelle dollarkurs til rundt regnet 46.000 mia. kr.

Det viser tal fra data- og analysevirksomheden GlobalData.

Den samlede værdi af de 500 virksomheder i S&P 500 voksede fra 31. januar 2023 og et år frem med 18,5 pct. fra 36.500 mia. dollar. til 43.200 mia. dollar.

Stigningen svarer til ca. 17 gange det danske bruttonationalprodukt, BNP, der ligger på godt 400 mia. dollar.

Teknologiaktierne stod for den største fremgang, efterfulgt af kommunikationstjenester og forbrugsgoder.

- I perioden præsterede S&P 500-indekset en vækst på 20,8 pct. i årligt afkast. Microsoft, Apple, Alphabet, Amazon, NVIDIA, Meta, Berkshire Hathaway, Eli Lilly, Tesla og Broadcom var de 10 største aktier, der tegnede sig for 33 pct. af S&P 500's samlede markedsværdi, siger analytiker Murthy Grandhi fra Global Data i en meddelelse.

I energisektoren er børsværdierne i løbet af året skrumpet med 168 mia. dollar til 1500 mia. dollar. Modsat overgik it-selskaberne alle andre med en vækst på 44,9 pct. i perioden, hvilket bragte deres markedsværdi op på 1400 mia. dollar.

I den sektor var der flere, der voksede mere end 100 pct. Nvidia toppede med en stigning på hele 216,2 pct., hvilket med en markedsværdi på 1795 mia. dollar har bragt virksomheden op blandt de allerstørste.

- I 2024 kan S&P 500-indekset måske ikke gentage de bemærkelsesværdige gevinster, der blev oplevet sidste år, da investorerne ser udfordringer ud over pengepolitikken, herunder de økonomiske udsigter, virksomhedernes indtjening og det kommende amerikanske præsidentvalg, siger Murthy Grandhi.

Han bemærker dog en "mærkbar stigning i den positive investorstemning", hvilket afspejler sig i S&P 500-indeksets stigning siden 31. januar hvor det frem til torsdagens rekordlukning på 5029,73 er blevet til en yderligere stigning på 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg