Asien: Tokyo på vej mod endnu en rekord mens Hongkong synker ned i skuffelse

Udgivet den 05-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er igen blandede tirsdag. Det japanske Nikkei 225-indeks er på vej mod endnu en lukkerekord, mens Hongkong-aktierne dropper efter skuffelse over meldinger fra den kinesiske folkekongres, National People's Congress, i Beijing.

Investorerne er dog generelt tilbageholdende op til ugens store begivenheder, der inkluderer den amerikanske centralbankchefs redegørelse for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, pengepolitik over for Kongressen onsdag og den amerikanske arbejdsmarkedsrapport fredag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,7 pct.,

De amerikanske futures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Tokyos toneangivende Nikkei-indeks nåede lukkerekord mandag, og indekset tirsdag igen er på vej mod nok en rekord.

Det på trods af en overraskende høj stigning i forbrugerpriserne i Tokyo, der indikerer større luft for Bank of Japans muligheder for at afslutte den negative rentestrategi.

Nikkei 225 stiger 0,3 pct., og Topix-indekset øger 0,6 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er let positive, men aktierne i Hongkong får øretæver på baggrund af skuffelse over udeblivelsen af stimuleringsplaner for at støtte økonomien fra starten af den ugelange årlige session i National People's Congress.

Beijing fastholdt sidste års mål for økonomisk vækst på "omkring" 5 pct. for 2024, og et budgetunderskud på 3 pct. af BNP samt planer om at udstede særlige ultra-lange statsobligationer, som ikke er inkluderet i budgettet.

- Meldinger fra National People's Congress tyder på, at stor finanspolitisk stimulans er taget af bordet. Stabilitet er stadig den altoverskyggende faktor for kinesisk politik, og meddelelserne indtil videre ser ud til at være i overensstemmelse med den filosofi, siger James Kniveton fra Convera ifølge Reuters.

Shanghai Composite stiger 0,3 pct., og CSI 300 øger 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dykker hele 2,0 pct.

Aktieindeksene i Taipei og Seoul stritter i begge retninger. Taiex-indekset stiger 0,7 pct. mens Kospi-indekset falder med samme cifre.

I Singapore ligger Strait Times-indekset dropper 0,4 pct., og ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et tab på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,3
Topix +0,6
Hongkongs Hang Seng -2,0
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi -0,7
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.