Stor britisk udvikler af vedvarende energiprojekter ser kæmpe potentiale i Norden

Udgivet den 05-04-2024  |  kl. 12:33  |  

Det familieejede britiske energifirma RES Group, der har årtiers erfaring med udvikling, konstruktion og drift af vedvarende energiprojekter, har i Norden et særligt godt øje til det svenske marked, hvor selskabet da også har sit regionale hovedkontor og ser store muligheder for fortsat vækst.

Også i Norge og i Finland ser selskabet dog gode muligheder for udvikling af nye projekter, men Sverige er "hjemmemarkedet", og det er også her selskabet startede sit nordiske eventyr for 25 år siden.

Det siger administrerende direktør for RES Nordics, Matilda Afzelius, i et interview med MarketWire.

INVESTERINGSLYSTEN ER STADIG STOR

- I Sverige og Norge ser vi en enorm stor efterspørgsel efter vedvarende energi. Det er hovedsageligt inden for landvind, men også solenergi. Investeringslysten er stadig stor og det er også muligt at finde egnede placeringer til projekter.

- Når vi har et har et projekt, som vi sender på markedet, har vi mange interesserede parter, siger Matilda Afzelius.

I Sverige udgør vindenergiens andel af den samlede elforsyning ca. 20 pct., og Matilda Afzelius peger på, at 60 pct. af kapaciteten står til at blive udskiftet frem til 2045, hvilket potentielt og i et stor omfang vil være med vindenergi.

- Det er også en ret sikker prognose, at Sveriges elbehov vil blive fordoblet fra dagens 140 TWh til omkring 300 TWh i 2045. Så det er sikkert at sige, at der er brug for meget mere strøm - og dermed vedvarende energi, siger Matilda Afzelius og henviser til en prognose fra den svenske energistyrelse, Energimyndigheten.

Så "the sky is the limit", siger hun overordnet om mulighederne.

RES Group gik ind på det svenske marked for omkring 25 år siden ved at købe en mindre udvikler, og i mange år blev aktiviteterne drevet under navnet Nordisk Vindkraft. For fire fire år siden skiftede selskabet imidlertid navn til RES, som står for "Renewable Energy Systems" og bedre flugter med selskabets samlede aktiviteter.

SVERIGE ER HJEMMEMARKEDET I NORDEN

Den historiske stærke tilknytning til hjemmemarkedet gør Sverige til et naturligt udgangspunkt for fortsat at forfølge markedsmuligheder for selskabet, der da også har sit nordiske hovedkontor i Gøteborg.

- Sverige er vores hjemmemarked. Der er stadig en hel til plads til rådighed for projekter, og samtidig er der en god balance med vandkraft, siger Matilda Afzelius.

Der er imidlertid også hård konkurrence om de attraktive sites for nye projekter, men "sådan har det altid været".

- Konkurrencen er sund, men afhængig af, hvem du er, og hvor langsigtet, du er i markedet, så får du sites og jordlejeaftaler. Selvfølgelig skal du spille fair og have et godt omdømme. Vi har et supergodt forhold til interessenterne, herunder kommunerne, og det er selvfølgelig det, der skaber historien og brandet.

- Det går ikke fantastisk alle steder, for sådan er projektudvikling nu engang. Men ja, der er konkurrence om jorden, men vi får stadig lejekontrakter på jord, siger Matilda Afzelius.

BEGYNDT MED LANDVIND I NORGE IGEN

I Norge ser hun også attraktive muligheder, efter at det marked for nogle år siden led under ændrede rammebetingelser og udfordringer med offentlig accept af projekter.

- Men nu ser vi potentialet i at komme ind med lagring af solenergi og måske grøn brint, og så er vi så småt begyndt at arbejde med landvind i Norge igen. Så jeg vil sige, at vi ser de største muligheder i Sverige, og derefter er Norge tættest på.

- Og så er Finland også på vej med at få en masse vindkraft online. Det giver selvfølgelig også mulighed for lagring og grøn brint. Så Finland ser vi som et tredje marked, der kommer op, siger Matilda Afzelius.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose