Valuta: Inflationsfald giver markant globalt dollardrop

Udgivet den 16-05-2024  |  kl. 06:32  |  

Amerikanske dollar dropper flere måneders laveste niveau til mange centralbankers store tilfredshed torsdag morgen.

Presset på japanske yen, thai-baht, kinesiske yuan og sydkoreanske won aftager, mens markedsdeltagerne tørrer sveden af panden, efter at onsdagens amerikanske forbrugerprisdata viste sig mere afdæmpede end frygtet.

Det katalyserede et markant fald i de amerikanske statspapirrenter, og da det har været høje renter, der stod bag styrken af dollar, satte en svækkelse ind i kølvandet af skredet på T-bondmarkedet.

På indeksniveau, hvor dollar vægtes mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, handles den amerikanske valuta torsdag morgen i 104,21 mod 104,58 onsdag ved 17-tiden og 104,87 inden de amerikanske forbrugerpriser blev offentliggjort.

Dermed er indekset droppet under det 200-dages glidende gennemsnit.

Forbrugerpriserne gemte på en enkelt positiv overraskelse, idet priserne steg mere afdæmpet end estimeret med blot 0,3 pct. på månedsbasis i april.

På årsbasis steg priserne som ventet med 3,4 pct., og kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevarer og energi, steg som ventet med 3,6 pct. på årsbasis. Begge dele vidner dog om aftagende inflation sammenlignet med marts, hvor priserne steg henholdsvis 3,5 pct. og 3,8 pct. på årsbasis

Den amerikanske kerneinflation er dermed på den langsomste stigningstakt i tre år, og da statistikken blev suppleret med et faldt detailsalg, trak det pænt op i forventningerne til rentenedsættelser i verdens største økonomi.

- Hvis vi begynder at se et markant fald i inflationen, så tror jeg, at gårsdagens data måske er det første skridt. Federal Reserve har formentlig tid indtil næste møde til at se nøje på dataene og træffe en rask beslutning. Jeg tror, det er det, markedet reagerer på lige nu, siger handelschef Bart Wakabayashi fra State Street i Tokyo ifølge Reuters.

Federal Reserve er den amerikanske centralbank, hvor bankens renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), er ansvarlig for beslutningerne om pengepolitikken.

Især de japanske myndigheder kan puste ud, da udsigterne til en rentereduktion i USA er rykket adskillige trin op ad stigen.

For dataene katalyserede ikke bare et opkøb i den amerikanske statsobligationer, men gav også anledning til udsalg i de japanske obligationer, da en begyndende afvikling af rentedifference-spekulation satte ind.

Det indsnævrede forskellen mellem de amerikanske og japanske tiårige renter med næsten 20 basispoint.

Men om det holder, vil vise sig, da udsigterne for yen fik et skud for boven torsdag morgen, da friske tal for væksten i Japan skuffede kraftig,

Dataene viser, at den japanske økonomi skrumpede langt mere end forventet i første kvartal, hvilket komplicerer den udfordring, som både Bank of Japan og den japanske finansministerium står med, i forsøget på at hæve den japanske rente fra det ultralave næsten nul-niveau.

Dollar koster 153,93 yen torsdag morgen mod 155,31 yen per dollar onsdag klokken 17.

Euro koster torsdag morgen 1,0887 dollar mod 1,0858 dollar onsdag eftermiddag ved 17-tiden og pund sterling koster samtidig 1,2691 dollar torsdag morgen mod 1,2648 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020
06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion
06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse