Europa/middag: I fortsat fremgang frem mod rentemøde i ECB

Udgivet den 06-06-2024  |  kl. 13:07  |  

De europæiske aktiemarkeder er torsdag i fremdrift inspireret af en opløftende handelsdag i USA onsdag, hvor teknologiaktierne i særlig grad tog positiv opmærksomhed.

Yderligere vinder de europæiske aktier på udsigten til, at Den Europæiske Centralbank torsdag eftermiddag vil meddele sin beslutning om den første nedsættelse af bankens styringsrenten siden 2019.

Ved middagstid er det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks i plus med 0,7 pct. til 524,9. I øvrigt med en pæn præsentation på indeksets plusside af danske C25-aktier, som torsdag anstrenger sig for at indhente de plusser, deres europæiske kolleger præsterede onsdag.

Før eftermiddagens rentemøde i ECB drejer spændingen sig ikke så meget om den ventede rentenedsættelse, men mere om de signaler, banken vil sende på det efterfølgende pressemøde, om de kommende rentebeslutninger. Her er handlerne på lidt usikker grund, efter at de seneste data i sidste uge har vist en skuffende stigning i inflationen i eurozonen.

En flok af danske eliteaktier - Zealand Pharma, DSV, GN, Novo Nordisk, Carlsberg, Rockwool, Ambu og Demant - er blandt de 20 mest stigende aktier i Europa først på eftermiddagen torsdag med plusser fra 2,7 pct. for Ambu til 5,2 pct. for Zealand tæt på toppen af Stoxx 600-indekset. Novo stiger 3,4 pct. til 967,90 kr. og er dermed på kurs mod lukkerekord.

Blandt de øvrige europæiske aktier er der plus på 4,0 pct. til den tyske softwareaktie i SAP, som ifølge nyhedsbureauet Reuters får positiv opmærksomhed fra analytikerne efter at topchefen har udtalt sig optimistisk om forventningerne til 2026 og 2027.

Helt i toppen af Stoxx 600-indekse er den italienske producent af vare- og lastbiler Iveco, som stiger 5,4 pct. Det sker på baggrund af oplysninger om, at også italienske Leonardo, som arbejder med forsvarsteknologi, forbereder et bud på Ivecos aktiviteter inden for fremstilling af militære køretøjer.

Sagens negative impulser kommer fra selskaber som den britiske telegigant Vodafone, det britiske biotekselskab Indivior og den schweiziske bankkoncern Julius Bear Group, som alle taber 5-6 pct. uden dagsaktuel selskabsspecifik anledning.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  macro❯  Europa❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose