Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter

Udgivet den 24-06-2024  |  kl. 13:17  |  

De europæiske aktier er mandag i grønt, hvor især bilproducenterne er rullende, efter at EU og Kina er blevet enige om at indlede forhandlinger om de foreslåede afgifter på elbiler.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger mandag eftermiddag med en stigning på 0,4 pct.

Det franske valg på søndag bliver en stor begivenhed for investorer i denne uge med meningsmålinger, der viser, at det højreekstreme parti National Rally vinder frem.

- Vi ser fortsat øget politisk usikkerhed, der tynger europæiske aktier, siger Marija Veitmane, strateg hos State Street Global Markets, ifølge Bloomberg News.

Mens institutionelle investorers salg siden slutningen af marts ikke er accelereret siden valget, så antyder de forhøjede positioner i aktier, at det kan fortsætte, tilføjer hun.

BMW stiger 3,2 pct., Volkswagen løftes 2,7 pct. og Volvo Car ligger med et plus på 5,7 pct., efter at k inesiske og europæiske beslutningstagere har indledt forhandlinger, efter at EU annoncerede planer om at pålægge afgifter på op til 48 pct. på elbiler afsendt fra Kina i juli.

Kina har mandag tilbudt at sænke sine afgifter på biler med store motorer, hvis EU samtidig dropper sine planer om lægge afgifter på elbiler fra det asiatiske land, skriver Bloomberg News med henvisning til kilder med kendskab til sagen.

Med et dyk på godt 20 pct. ligger franske Eurofins Scientific i bunden af Stoxx 600, efter at den franske medicinaltestvirksomhed er blevet et mål for shortsælgeren Carson Blocks Muddy Waters Research.

Den britiske læskedriksproducent Britvic stiger 8,7 pct. til 1189 pence på børsen i London, efter at danske Carlsberg, der har et godt øje til Britvic, har fået Pepsicos velsignelse til et eventuelt opkøb.

Fredag kom det frem, at Carlsberg den 17. juni har fået afvist et bud på 27 mia. kr. for Britvic. Buddet svarede til 1250 pence per aktie i det britiske selskab, og Carlsberg overvejer nu, om bryggeriet vil afgive et nyt bud.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel