Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 06:34  |  

Onsdag er det japanske metroselskab Tokyo Metro, der hver dag har seks en halv million kunder, introduceret på børsen i Tokyo.

Og introduktionen har været en megasucces, idet aktien åbnede med en stigning på 45 pct. på Tokyo Stock Exchange.

Selskabet rejste hvad der svarer til 2,3 mia. dollar ved noteringen, der er Japans største siden 2018, hvor teknologi- og telekom-konglomeratet SoftBank Group rejste rekordbeløbet 23,5 mia. dollar gennem børsnotering af selskabets mobiltelefon-enhed.

Onsdag morgen handledes Tokyo Metro-aktier til 1745 yen mod en introduktionspris på 1200 yen. Udstedelsen var overtegnet 15 gange.

Tokyo Metro er en del af det svimlende kompleks transportnetværk i den japanske hovedstad og byens vidtstrakte forstæder.

Før børsnoteringen ejede den nationale regering lidt over halvdelen af Tokyo Metro-aktierne, mens Tokyos bystyre ejede resten. Noteringen reducerer det samlede statslige ejerskab til omkring 50 pct.

Provenuet vil blive brugt til at tilbagebetale obligationer, der blev udstedt til at finansiere genopbygningen af det nordøstlige Japan efter det voldsomme jordskælv og tsunami i 2011, der kostede 18.000 mennesker livet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Japan❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder