NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 09:11  |  
Aktie tabel

NKT's nye mål for 2028 er umiddelbart mere ambitiøse end ventet af analytikerkorpset. Det konstaterer analysechef i Jyske Bank, Janne Vincent Kjær, der særligt hæfter sig ved, at NKT sætter analytikernes estimater for driftsindtjeningen, EBITDA, til vægs.

Ambitionen for det operationelle driftsresultat, EBITDA, løftes til mere end 700 mio. euro i 2028 fra tidligere over 550 mio. euro.

- Det ser stærkt ud. Vi vidste godt, at de gamle mål ikke indeholdt opkøb af Solidal og de senest annoncerede kapacitetsudvidelser i blandt andet Køln og på mellemspændingssiden. Så vi vidste godt, at vi ville komme et stykke derop, men jeg havde ventet 670 mio. euro, og konsensus ser ud til at være 645 mio. euro. Så det er lidt mere, end markedet ser ud til at have sat næsen op efter, siger Janne Vincent Kjær til MarketWire.

Hun venter af samme grund en positiv reaktion på NKT's nye finansielle mål. Der bliver dog tale om en afvejning.

For NKT varsler også væsentligt højere investeringer.

Blandt andet skal NKT yderligere omkring 300 mio. euro på sin nye højspændingsfabrik i Karlskrona i Sverige. Og samlet set venter NKT akkumulerede anlægsinvesteringer på omkring 2 mia. euro, eller knap 15 mia. kr., i perioden 2025-2028. Analytikere har ifølge estimater indsamlet af Bloomberg blot taget højde for investeringer på 1,3 mia. euro.

Til gengæld ændrer udbygningen ikke på, at NKT fortsat venter afkast på over 20 pct. for den investerede kapital.

Og derfor venter Janne Vincent Kjær også en positiv reaktion på aktiemarkedet.

- Det er selvfølgelig en afvejning mellem det stigende investeringsbehov og NKT's bedre end ventede resultatprognose. Men i og med, at de flager, at investeringerne vil leve op til kravene til investeringsafkastet, så tror jeg også, at markedet vil tage positivt imod det. Og jeg forventer, at aktien vil komme til at stige ganske pænt, også set i lyset af at den har haft det svært på det seneste, vurderer Janne Vincent Kjær.

På toplinjen flugter NKT's ambitioner til gengæld nogenlunde med Jyske Banks estimater.

I perioden 2021-2028 ser NKT nu den gennemsnitlige organiske omsætningsvækst lande på over 14 pct. mod tidligere over 12 pct.

Her estimerede Jyske Bank 16 pct. inden strategiopdateringen.

NKT stiger 1,7 pct. til 554 kr. i den tidlige handel mandag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag