Asien: Grønne markeder og fokus på chipsektoren

Udgivet den 23-12-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er tilbage i grøn gænge efter seks dage med fald. Dermed letter presset en smule på markederne, efter at den amerikanske centralbank i sidste uge nedjusterede antallet af forventede rentenedsættelser i 2025.

I Kina er der medvind til mikrochipselskaberne, efter at den kinesiske premierminister Li Qiang opfordrede til mere innovation og udvikling af infrastrukturen i sektoren.

- På det nuværende niveau tror vi, at der er potentiale, der kan blive drevet af politiske lempelser og fundamentale forbedringer, siger Si Fu, der er Kina-porteføljestrateg hos Goldman Sachs, til Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til fremgang af seks dages fald.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 1,2 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,9 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 1,7 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 2,5 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,7 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,1 og 0,7 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,2
Topix +0,9
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,6
Taiwan Taiex +2,7
Sydkoreas Kospi +1,7
Indiens BSE Sensex +0,7
Singapores STI +1,0
Sydney ASX 200 +1,7

Indeksværdi klokken cirka 06.20.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯