Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag

Udgivet den 30-12-2024  |  kl. 17:00  |  

Lav aktivitet prægede både aktie- og obligationsmarkedet på årets sidste dag med handel.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 endte mandag i 2,09 pct., hvilket var 2 basispoint lavere end fredag.

Renten indledte 2024 i 2,25 pct., og dermed har bevægelsen over året samlet set været marginal, selv om centralbankerne for alvor er kommet i gang med deres lempelsescyklusser i løbet af året.

Renten toppede i slutningen af maj i 2,68 pct., og bunden blev nået i begyndelsen af december, hvor renten var nede i 1,77 pct.

I 2023 faldt den toneangivende tiårige rente med samlet 50 basispoint.

2024's sidste handelsdag bød på spanske inflationstal for julemåneden, som viste stigende takter. Forbrugerpriserne i Spanien steg i december med 2,8 pct., mens der var ventet en stigning på 2,6 pct. Dermed tiltog inflationen, der i november lå på 2,4 pct.

De tiltagende forbrugerpriser giver ifølge Bloomberg News dog stadig ECB arbejdsrum til at fortsætte sine gradvise rentesænkninger. Markedet indregner i øjeblikket yderligere fire lempelser i 2025, hvilket vil bringe indskudsrenten ned på 2 pct.

Senere mandag overraskede indkøbschefernes aktivitetsindeks i Chicago-regionen, Chicago PMI, med et indeks på 36,9 i december ret så negativt.

Markedet havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning til indeks 43,0 fra 40,2 i november.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste