USA/lukning: Jobtal pressede aktier kraftigt ned - it-trio tyngede mest

Udgivet den 13-01-2025  |  kl. 06:32  |  

En varmere end ventet jobrapport for december sendte markedsrenterne op og reducerede væddemålene på rentesænkninger i 2025, og det pressede i sin tur de amerikanske aktier kraftigt ned fredag.

Den negative stemning fortsætter mandag på futures-markedet, hvor de tre ledende indeks alle indikeres ned.

Fredagens stigende renter ramte især de teknologitunge vækstsektorer, der jo også er de seneste par års store vindere, og som derfor er højere prissatte og mere følsomme over for tilbagefald.

Alle sektorer var faktisk i rødt fredag. Selv energi gik tilbage på trods af, at olieprisen skød i vejret.

Det S&P 500-indeks tabte 1,5 pct., og på den baggrund blev det til et ugeminus på 1,9 pct.

Både Nasdag og Dow Jones smed samtidig 1,6 pct.

Mandag morgen indikeres S&P 500 ned med 0,4 pct., mens futures for Nasdaq falder 0,6 pct. og Dow Jones med 0,2 pct.

- Markedet er ret nervøst, fordi der er gået rentestigninger i det, og jobtallene forlænger den trend. Nu kommer der dog inflationsdata i næste uge, og hvis de er gode, kan fokus igen skifte til, at det er godt nok, at der er gode jobdata, siger investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.

- Det gør i bund og grund ikke noget med gode økonomiske data. Det er det, vi skal bygge videre på, det, som skal gøre, at selskaberne skal tjene penge. Men hvis stiger renterne så meget, er det dårligt for vækstaktierne.Vi skal forbi det her tema med de forhøjede renter og frygten for, at det skyldes forhøjet inflation

FØRST TIL SEPTEMBER

I december blev der skabt 256.000 jobs uden for landbruget i USA, mens 165.000 nye positioner var ventet. Ledigheden faldt også til 4,1 fra 4,2 pct., mens et uændret niveau var forudset.

Begge dele vidner om et fortsat solidt arbejdsmarked og en stærk økonomi, og trods et mindre fald i lønvæksten til 3,9 pct. betyder det i kombination med en genstridig amerikansk inflation, at der lægges op til en noget langsommere amerikansk centralbank i forhold til rentelempelser.

Handelen med rentefutures pegede fredag også på, at centralbankrenten i USA vil sænke sin renter til 4,05 pct. ved udgangen af året mod et bud torsdag på 3,90 pct., og en rentesænkning indregnes først fuldt og helt til september.

I december nedjusterede Federal Reserve selv sin prognose for nedsættelser i 2025 fra fire til to.

Lige nu ligger renten i intervallet 4,25-4,50 pct.

NEDTUR FOR CHIPS

I S&P 500 klarede energiaktierne sig bedst med et beskedent plus på 0,3 pct., fordi der var en fremgang på 3,6 pct. til olieprisen.

I den anden ende faldt finansaktierne 2,5 pct., mens it smed 2,2 pct. De to andre vækstsektorer cyklisk forbrug og kommunikationsservice mistede også hver især 1,0 pct.

Det var it-trioen Nvidia, Apple og Microsoft, som trak mest ned i markedet, da de faldt med henholdsvis 3,0 pct., 2,4 pct. og 1,3 pct.

Inden for chipbranchen, der var under særligt pres fra nye restriktioner på salget til Kina, smed Broadcom også 2,2 pct., mens Advanced Micro Devices mistede 4,8 pct.

I cyklisk forbrug faldt Amazon desuden 1,4 pct., mens Tesla bakkede 0,1 pct., og i kommunikationsservice satte Alphabet sig 1,0 pct., og Netflix smed 4,3 pct. Meta Platforms steg dog 0,8 pct. på håbet om, at den amerikanske højesteret vil forbyde konkurrenten Tiktok i USA.

OPTUR I FORSYNING

Et af fredagens tre store lyspunkter i det triste aktiemarked var Constellation Energy, som bekræftede en aftale om en overtagelse kapitalfondejede Calpine for samlet set 27,1 mia. dollar inklusiv gæld.

Constellation, som med handelen bliver USA's største strømproducent, steg nemlig 25,2 pct. Den var dog også faldet onsdag og torsdag med omtrent 8 pct., da der var rygter om overtagelsen til en pris på 30 mia. dollar inklusiv gæld.

Det andet lyspunkt var et lettelsesrally til apotekerkæden Walgreens Boots Alliance, som vandt mest af alle i S&P 500 med 27,6 pct. efter et regnskab for første kvartal, som var bedre end ventet på både top og bund.

Tredje og sidste glimt kom fra et plus på 9,0 pct. til Delta Air Lines. Også her var tallene for omsætning og indtjening i fjerde kvartal over prognoserne på Wall Street, og der bides mærke i, at luftfartskæmpens sats på dyrere billetter har betalt sig.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose