Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde

Udgivet den 23-01-2025  |  kl. 08:56  |  

Et rentemøde hos Norges Bank og forbrugertillidstal fra Danmark og eurozonen fylder en del omkring obligationsmarkedet torsdag morgen, hvor investorerne ellers ser frem mod endnu en dag med mulige udmeldinger og ordrer fra USA's nyankomne præsident, Donald Trump.

I løbet af dagen taler han i øvrigt også i forbindelse med World Economic Forum i Davos, og det kan være værd at holde øje med.

Fra den rene makrofront følges torsdagens rentemøde hos Norges Bank op af et tilsvarende hos centralbanken i Japan, Bank of Japan, fredag morgen dansk tid.

- I dag holder investorerne øje med nye initiativer fra Trump-lejren og især hans tale på World Economic Forum. Der er også fokus på rentemøder i Norges Bank i dag og i Bank of Japan i morgen tidlig, skriver Kim Fæster, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 steg onsdag med 2 basispoint til 2,20 pct., og torsdag morgen holder det niveau stand.

I USA steg renterne også en spids onsdag, men niveauet på det asiatiske marked torsdag morgen er tæt på i balance med niveauet ved dansk lukketid onsdag.

Hos Norges Bank er der udsigt til en fastholdelse af den ledende rente torsdag, men til gengæld vil centralbanken formentlig fastholde udsigten til en rentenedsættelse i marts, skriver Jyske Banks Kim Fæster.

Blandt de økonomer, som Bloomberg News har spurgt, er konsensus da også en fastholdelse af den ledende norske rente på 4,50 pct. Rentebeslutningen lander klokken 10.

Allerede inden da - klokken 8 - landede der en måling af forbrugertilliden i Danmark i januar. I december viste indekset minus 13,1, og i 2025's første måned steg indekset marginalt til minus 11,7.

- Den lille fremgang i januar skyldes primært stigningen i forbrugernes vurdering af familiernes nuværende økonomiske situation. De andre fire indikatorer, der bruges til beregningen af forbrugertillidsindikatoren er steget marginalt eller forblevet uændret i forhold til sidste måned, skriver Danmarks Statistik.

For eurozonen lander forbrugertillidstallet for januar klokken 16 i eftermiddag. Her venter økonomerne en lille fremgang til minus 14,1 fra minus 14,5 i december, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Fra USA offentliggøres der desuden ugentlige ledighedstal. Konsensus blandt økonomerne er her 220.000 førstegangsledige i sidste uge.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose