Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok

Udgivet den 04-02-2025  |  kl. 10:07  |  
Bavarian Nordic - Research

Bavarian Nordic-aktien får endnu engang klø på børsen tirsdag, og det er anden gang i træk, at tal fra Bavarian Nordic får en skidt modtagelse.

Tirsdag dykker aktien over 10 pct. til 167 kr., mens den tilbage i november ved offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal tog et slag på over 17 pct.

Tidligere har Bavarian Nordic kæmpet med en tillidskrise, hvor flere fejlslagne forsøg havde testet investorernes tillid og tålmodighed. Og selv om de altså stadig giver klokkeklare reaktioner på meldinger fra vaccineselskabet, så mener finansdirektør Henrik Juuel, at noget andet gør sig gældende i dag.

- Det som skete sidst var en fejlfortolkning af resultaterne. Analytikerne var jo ikke overraskede over de ting, vi skrev. De ved godt, at der er stor usikkerhed omkring timingen i vores forretning. Det er andre, som bliver overraskede, siger han med henvisning til regnskabet for tredje kvartal.

Han uddyber, at en stor del af Bavarian Nordics forretning er salg af koppe/mpox-vacciner, der bruges til beredskab. Her er flere faktorer afgørende for omsætningen, da ordrerne typisk falder i klumper. Det betyder, at timingen for, hvornår en ordre faktureres kan give store udsving fra kvartal til kvartal. Hertil vil efterspørgslen ofte være styret af sygdomsudbrud.

- Jeg mener ikke, at vi led noget tillidsknæk i den forbindelse. Det krævede bare, at folk lige havde et par dage til at forstå det, fordi vi jo sådan set holdt fast i vores forventninger til hele året.

SER ROLIG START PÅ 2025

Ikke desto mindre står Bavarian Nordic nu i en ny situation, hvor markedet reagerer kraftigt på nye tal fra selskabet.

Bavarian Nordic sigter i 2025 efter en omsætning på 5700-6700 mio. kr. og en driftsmargin, EBITDA-margin, på 26-30 pct.

Forventningerne til 2025 skal ses i forhold til analytikernes forventninger, hvor buddet er en omsætning på 6466 mio. kr., ifølge konsensusestimater indsamlet af Bavarian Nordic blandt fire analytikere - dog før offentliggørelsen af tallene for tredje kvartal 2024.

Ifølge Henrik Juuel har selskabet en opgave i at være tydelige i sin kommunikation. Derfor har man allerede i forbindelse med offentliggørelsen af prognosen meddelt, at de første tre måneder forventes at være "light". Det betyder, at man forventer et svagere kvartal sammenlignet med resten af året.

- Det gør vi for ikke at overraske nogen igen. Det er ikke sæson for vores rejsevacciner, så første kvartal er traditionelt ikke et stort kvartal, siger finansdirektøren.

I løbet af året venter Bavarian Nordic, at 2500 mio. kr. af den ventede omsætning skal hentes fra netop rejsevaccinerne.

- Ud af det er det altså ikke mange af dem, der falder i første kvartal. Der er aftalt nogle leverancer, og mange af dem er i andet og tredje kvartal, og nogle af dem i fjerde også. Derfor ved vi, at første kvartal bliver et let kvartal, og det melder vi så ud nu, så det ikke skulle blive nogen overraskelse, siger Henrik Juuel.

- Og det giver analytikerne mulighed for at indarbejde det i deres estimater, lyder det videre.

2024-OMSÆTNING ER SOM VENTET

I det netop overståede 2024 har Bavarian Nordic leveret en omsætning på 5716 mio. kr., viser de foreløbige tal. Der havde analytikerne ventet 5722 mio. kr.

EBITDA-resultatet løb op i 1603 mio. kr., hvor analytikerne havde spået 1674 mio. kr.

Bavarians egen prognose for året var en omsætning på 5400-5800 mio. kr. og et driftsresultat på 1450-1700 mio. kr.

Tallene skal samtidig ses i forhold til en omsætning på 7062 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 2615 mio. kr. året forinden.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose