Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer

Udgivet den 11-03-2025  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktieinvestorer kan skue ud over et hav af rødt tirsdag, hvor det globale aktieudsalg fortsætter med uformindsket kraft.

Frygten for en global handelskrig og sandsynligheden for samme er steget efter kommentarer fra USA's præsident, Donald Trump, og det øger bekymringerne for en forestående recession og påvirker risikostemningen markant negativt.

Donald Trump talte om en "overgangsperiode" i et interview med Fox News og afviste samtidig at forudsige, om hans toldregime vil resultere i en amerikansk recession.

Det sendte de asiatiske aktier ud over afgrunden i de tidlige timer med drop i både Japans Nikkei-indeks og Taiwans Taiex-indeks på omkring 3 pct., mens de amerikanske futures droppede yderligere over 1 pct.

Markedet har rettet sig siden, og futures indikerer stigninger på 0,1-0,3 pct. i New York senere på dagen, mens faldene i Nikkei-indekset og Taiex-indekset kort før kl 6 er reduceret til respektivt 1,6 pct. og 1,7 pct.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder over 1 pct.

Selv de kinesiske aktier, som har været ganske modstandsdygtige de seneste uger, er ikke immune over for den nedslåede stemning. Blue-chip-indekset CSI 300 falder 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger 0,9 pct. lavere.

- Konsensus i markedet har været en tro på, at Trump ville trække i land, hvis aktierne faldt. Nu står det klart, at Trump-administrationen har til hensigt at rive plasteret af. Takster og recession skal være den medicin, der skal skabe disinflation og få den tiårige rente ned. Det ligner en kontrolleret nedrivning, siger strateg Prashant Newnaha fra TD Securities i Singapore til Reuters.

På de øvrige markeder falder Kospi-indekset i Seoul med 1,0 pct., Singapores STI-indeks dropper 1,8 pct., og Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et minus på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,6
Topix -1,9
Hongkongs Hang Seng -0,9
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,5
Taiwan Taiex -1,7
Sydkoreas Kospi -1,0
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI -1,8
Sydney ASX 200 -0,6

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte