Ny købelov trådt i kraft

Den 1. januar 2002 trådte den nye EU-købelov i kraft. I den nye købelov er der ifølge Forbrugerrådet en række væsentlige og afgørende forandringer i forhold til den tidligere købelov. Forbrugerrådet har derfor her i starten af det nye år sat fokus på en række af de væsentligste ændringer.

Den helt store ændring er, at reklamationsfristen ændres fra et år til to år. Det betyder, at private forbrugere i op til 2 år kan klage til forretningen, hvor en eventuelt defekt vare er købt.

I den nye købelov har forbrugeren to måneder til at reagere, efter at en fejl er opdaget. I den gamle købelov var reglen mere svævende. Her sagde loven, at man skulle henvende sig med en defekt vare "inden rimelig tid" .

Ombytningsretten

EU-købeloven ændrer også ved ombytningsretten. I modsætning til tidligere, hvor forhandleren valgte, om varen skulle repareres eller byttes til en ny, er et med den nye købelov i hånden nu forbrugeren selv, som kan vælge om varen skal repareres eller byttes.

Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis en ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for forhandleren. Hvornår undtagelsen finder anvendelse afhænger af, hvad det er for en vare, hvor stor manglen er og hvor hurtig en reparation kan gennemføres.

Forbrugerrådet vurderer, at mange reparationer inden for elektronisk udstyr som mobiltelefoner eller computere tager så lang tid, at det er oplagt, at forbrugeren vil have stor gene ved at undvære varen i den lange ventetid. Forholdsvis nyindkøbte varer af denne type med fejl bør derfor ombyttes i stedet for at blive repareret, mener Forbrugerrådet.

- Forbrugerrådet ser frem til, at der kommer en hurtig afklaring af praksis på området. Og det er derfor op til Forbrugerklagenævnet at sikre, at sager vedrørende reparation contra ombytning hurtigst muligt bliver afgjort. Både forbrugere og forhandlere har brug for, at der hurtigt bliver lagt en klar linie, siger jurist Anette Høyrup.

Formodningsregel

Den sidste væsentlige ændring i den nye købelov er den såkaldte formodningsregel. Det betyder, at hvis en forbruger kommer tilbage med en defekt vare inden for en periode på seks måneder, så er det en formodning, at fejlen var til stede, da varen i sin tid blev købt..

- Rent praktisk betyder reglen, at forbrugerne sikres en lempeligere bevisbyrde indenfor de første seks måneder. Det betyder, at forbrugeren indenfor de første 6 måneder efter et køb altid bør få ombyttet varen, vurderer jurist Anette Høyrup.

Udsalg

Forbrugerrådet gør i disse udsalgstider også opmærksom på, at det i høj grad lønner sig at kende visse hovedregler, så forretninger ikke uretfærdigt overfuses eller spises af med en forkert forklaring.

Forretningen har ikke pligt til at bytte eller betale penge tilbage for en fejlfri vare. Alligevel gør de fleste forretninger det heldigvis frivilligt, men under udsalget ofte med en kortere frist end normalt. Spørg derfor ekspedienten før købet, om varen kan byttes eller pengene betales tilbage.

- Hvis der er tvivl, så få det skrevet på notaen. Og husk, at der er forskel på at bytte og få pengene tilbage, advarer Forbrugerrådet.

Udsalgsvarer skal som andre varer være fejlfrie. Forretningen skal derfor altid bytte eller betale pengene tilbage for udsalgsvarer med fejl, medmindre varen tydeligt er skiltet med "2. sortering" eller "fejlvare".

Forretningerne forsømmer af og til at skilte klart og korrekt. Tilbudsvarer må ikke sælges som udsalgsvarer. Det skal tydeligt fremgå af annoncer og skilte, hvilke varer, der er udsalgsvarer, og hvilke der er tilbudsvarer. Forretningen skal have solgt udsalgsvaren i en længere periode umiddelbart før udsalget. Og den førpris, som forretningen reklamerer med, skal være identisk med varens pris i samme forretning umiddelbart før udsalget.

Hvert år under bliver Forbrugerrådet kontaktet af mange utilfredse kunder, som vil høre hvordan de er stillet, hvis varen har fejl eller de fortryder et impulskøb.