Ændring af Direktionen i og hjemstedet for Højgaard Holding A/S

Udgivet den 07-02-2019  |  kl. 15:08  |  

I forlængelse af meddelelser fra den 16. august 2018, den 8. november 2018 samt dags dato vedrørende forhandlingerne om en forestående fusion mellem Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S, og som et naturligt skridt i klargøringen af denne fusion, indtræder adm. koncerndirektør i MT Højgaard A/S Anders Heine Jensen samt økonomidirektør i MT Højgaard A/S Egil Mølsted Madsen pr. dags dato i direktionen for Højgaard Holding A/S, og selskabet flytter adresse til Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg. Samtidig udtræder adm. direktør Ditlev H. Fløistrup pr. dags dato af direktionen i Højgaard Holding A/S for fremover at varetage sin rolle som sekretariatschef i Knud Højgaards Fond samt andre lederroller i Fondens forskellige aktiviteter. Direktionen i Højgaard Holding A/S består herefter af Anders Heine Jensen som adm. direktør og Egil Mølsted Madsen som økonomidirektør, og direktionen i Højgaard Holding A/S er dermed sammenfaldende med direktionen i MT Højgaard A/S.

Anders Heine Jensen (1964) har været adm. koncerndirektør i MT Højgaard A/S siden den 1. november 2018. Han var i perioden 2011-2018 adm. direktør (CEO) for Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC). Han har tidligere været ansat hos Ørsted (DONG Energy) og A.P. Møller-Mærsk og har særlige kompetencer inden for infrastrukturprojekter, ledelse, strategi og projektfinansiering samt solid ledelseserfaring fra energi- og entreprenørvirksomheder. Anders Heine Jensen er bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe A/S og DI Energi samt medlem af DI's hovedbestyrelse. Han er uddannet maskiningeniør og har en HD(U).

Egil Mølsted Madsen (1965) har været CFO i MT Højgaard A/S siden 2013. Han har tidligere været ansat som CFO i Dako A/S og som VP & CFO, Global Customer Service i FLSmidth & Co. samt i en årrække som revisor hos Ernst & Young mfl. Egil Mølsted Madsen er uddannet cand.merc.aud. og statsautoriseret revisor og har særlige kompetencer inden for regnskab, revision og finansiering i børsnoterede virksomheder. 

Med venlig hilsen

Højgaard Holding A/S

 

Ditlev Fløistrup

Adm. direktør
 


Kontaktperson:   Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4052 0724


Vedhæftet fil

2019-02-07 Ændring af Direktionen i og hjemstedet for Højgaard Holding AS

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:43 Coloplast-aktie dykker efter to sænkede kursmål fra storbanker
12:19 Høreapparater: Amplifon er Morgan Stanleys førstevalg - har også godt øje til Demant
12:16 Novo-rivalers fedmedata er i top 25 over de vigtigste begivenheder i år vurderer Citi
12:14 Biden forbyder ny olieudvinding langs det meste af USA's kyster
11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25
11:14 Unibrew ramt af største kursfald i 12 uger: Går til bunds i Europa
11:08 Amerikansk HR-specialist vil opsluge rival
11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse