Össur leverer pæn vækst og skruer op for investeringer og prognose

Udgivet den 25-07-2023  |  kl. 09:08  |  
Arkiv: Foto

Den islandske proteseproducent Össur har løftet salget og tjent flere penge i andet kvartal.

Og tendensen til stigende salg kan meget vel fortsætte året ud, hvor der nu samlet set ventes en højere vækst end tidligere.

Det fremgår af regnskabet fremlagt tirsdag morgen.

Salget blev i andet kvartal løftet til 201 mio. dollar fra 181 mio. dollar i samme kvartal året forinden. Det smittede også af på bundlinjen, hvor overskuddet voksede til 16 mio. dollar fra 14 mio. dollar.

Salgsfremgangen betyder en organisk vækst på 11 pct. i første kvartal mod minus 1 pct. i det tilsvarende kvartal sidste år, og derfor skrues forventningerne til hele 2023's vækst også op til 7-8 pct. fra tidligere ventet 4-8 pct.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) eksklusive særlige poster endte i andet kvartal på 37 mio. dollar mod 33 mio. dollar i samme kvartal året forinden.

Et lignende billede tegner sig for hele første halvår, hvor der også var pæn fremgang at spore og en samlet organisk vækst på 10 pct. mod 2 pct. i de første seks måneder af 2022.

- Som demonstreret ved en stærk salgsindsats for første halvår af 2023 er vi på rette vej, siger topchef Sveinn Sölvason i forbindelse med regnskabet.

Han hæfter sig ved fremgang på flere finansielle parametre på trods af inflation og stigende omkostninger.

Også prognosen for anlægsinvesteringerne løftes dog i regnskabet, så der nu ventes investeringer i niveauet 5 pct. af omsætningen mod tidligere ventet 3-4 pct.

Det skyldes øgede investeringer i vækst i løbet af andet kvartal.

- Anlægsinvesteringerne i andet kvartal var højere end det normale niveau, da vi gennemfører investeringer i at skalere vores benkoncept og udvide på visse nøglemarkeder for yderligere at understøtte væksten, skriver Össur i regnskabet.

Tabel over Össurs regnskab for andet kvartal af 2023:

Mio. USD Q2 2023 Q2 2022 H1 2023 H1 2022 FY 2022
Omsætning 201 181 383 351 719
Bruttoresultat 126 111 238 216 440
EBITDA FSP 37 33 66 60 128
EBITDA-margin FSP (%) 19 18 17 17 18
Nettoresultat 16 14 26 24 43

Össurs forventninger til 2023:

% Ved Q2 2023 Før Q2 2023
Omsætningsvækst (organisk) 7-8 4-8
EBITDA-margin FSP 17-20

17-20

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC