Øget optimisme blandt boligkøberne

Udgivet den 12-05-2015  |  kl. 08:33  |  

Villakvarter. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Meget tyder på, at boligkøberne har næsen i sporet og læser boligstatistikkerne. De boliginteresseredes forventninger til huspriserne stemmer nemlig godt overens med den faktiske prisudvikling. Det viser en ny undersøgelse fra Boligsiden.dk, der siden 2012 har spurgt brugerne på Boligsiden.dk om deres forventninger til udviklingen af prisen på et almindeligt parcelhus. Undersøgelsen viser en klar stigning i andelen, der tror på stigende huspriser, mens andelen, der tror på uændrede eller faldende huspriser, er faldende. I samme periode er huspriserne da også steget og har dermed indfriet boligkøbernes forventninger.

 

”Vi har et bredt udsnit af brugere på Boligsiden.dk, men fælles for dem er, at de interesserer sig for boligmarkedet. Enten fordi de er ved at købe eller sælge bolig, eller også fordi de drømmer om ny bolig og kan lide at holde sig up to date med, hvad der rør sig på markedet, selvom de måske ikke skal handle bolig nu og her”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, og fortsætter:

 

”Det betyder også, at Boligsiden.dk’s brugere måske er lidt bedre orienteret om boligmarkedet end gennemsnittet, men det er også et tegn på, at dem, der er tættest på boligmarkedet i forhold til selv at skulle købe og sælge, følger godt med, og har et realistisk syn på prisudviklingen”, siger Birgit Daetz.

 

Ejerlejlighedspriserne satte gang i optimismen

I slutningen af 2013 og starten af 2014, hvor ejerlejlighederne for alvor steg i pris, steg forventningerne også til huspriserne. Huspriserne holdt sig dog fuldstændig i ro på det tidspunkt og faldt faktisk marginalt i perioden. Men allerede umiddelbart efter de meget optimistiske meningsmålinger, fulgte huspriserne i ejerlejlighedernes fodspor og begyndte at stige.

 

”I slutningen af 2013 havde prisen på ejerlejligheder været stigende i halvandet til to år, og mange snakkede om, at det efterhånden måtte smitte af på huspriserne også. Det har helt klart påvirket dem, der mente, at huspriserne ville stige det kommende halve år, og det viste sig jo så også, at de fik ret”, siger Birgit Daetz.

 

I april 2015 forventede 70 procent af brugerne på Boligsiden.dk stigende huspriser, mens andelen blot lå på 30 procent i juli 2012.

 

Forventning til og udvikling i boligpriser

Grafen viser udviklingen i kvadratmeterprisen for villa/rækkehuse kombineret med andelen af brugere på Boligsiden.dk, der forventer, at prisen på et almindeligt parcelhus vil stige i løbet af de næste seks måneder.

Forventninger til kvadratmeterpriser (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus