ØK Thailand 12 mdr.: Nettoresultat -14 mio. kr. (56 mio. kr.)

Udgivet den 03-03-1998  |  kl. 09:24  |  

København--3. marts--NetPosten--ØKs børsnoterede datterselskab i Thailand, The East Asiatic Public Co. Ltd. har aflagt 1997-regnskab med et nettoresultat efter skat på -14 mio. kr. mod 56 mio. kr. i 1996. Omsætningen er godt og vel halveret til 431 mio. kr., fremgik det tirsdag af en fondsbørsmeddelelse.

Resultatet er påvirket af krisen i Asien og især andet halvår resulterede i valutakurstab på 11 mio. kr. Særlig væsentligt for det forringede resultat var den utilfredsstillende udvikling i datterselskaberne EAC Marketing Setrvice og EAC Logistic. EACs væsentligste forretning, EAC Chemicals, opnåede et acceptabelt resultat under hård konkurrence.

Resultatet for 1997 indeholder en række nedlukningsomkostninger af engangskarakter på 13 mio. kr. Ledelsen vurderer, at datterselskabet står godt rustet til at klare de fremtidige udfordringer. Der vil primært blive fokuseret på kemikalieaktiviteterne.

Udgivet af: NPinvestordk