Økonomiministeriet: Rådighedsbeløb stiger ved beskæftigelse

Økonomiministeriet konkluderer i den netop offentliggjorte publikation "Familier og Indkomster 2001", at en uheldig udformning af såvel skattesystemet som velfærdssystemerne kan bidrage til at fastholde lavindkomstmodtagere på overførselsindkomst i stedet for at tilskynde dem til en indsats for at komme i arbejde. Men som situationen er i dag, indebærer det at komme i beskæftigelse for de fleste kontanthjælpsmodtagere, en mærkbar forøgelse af rådighedsbeløbet, konkluderer publikationen.

Hvis velfærdsstaten finansieres ved meget høje marginale skattesatser på arbejdsindkomst, vil det også påvirke tilskyndelsen til at uddanne sig og til at arbejde. Resultatet vil være, at det samlede udbud af arbejdskraft og dermed produktionen i samfundet er mindre.

Den økonomiske situation også for overførselsmodtagere kan blive dårligere, simpelthen fordi velstanden i samfundet er mindre. Derfor er det vigtigt at finde en passende balance mellem de forskellige hensyn i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

I rapporten peger man dog på, at der er en række indikatorer der tyder på, at kontanthjælpen til par er noget mere gunstig sammenlignet med kontanthjælpen til enlige.

Andre hovedpunkter i publikationen lyder på, at de 26-årige i 1999 har bedre beskæftigelse og er bedre uddannede end årgangen af 26-årige i 1994. Der er større og mere ligelig fordelt fremgang i forbrugsmulighederne for de fleste familietyper i tiåret 1992-2002 end i det forudgående tiår. Generelt gode incitamenter for kontanthjælpsmodtagere til at søge beskæftigelse - pånær for gifte kontanthjælpsmodtagere. Og der er en halvering af antallet med høje sammensatte marginalprocenter fra 1996 til 2002.