Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 11:03  |  
Arkiv: Foto

Ørsted oplevede stærk investorefterspørgsel i sidste uges frasalg af en andel fire britiske havvindprojekter.

Det fortæller Ørsteds administrerende direktør Mads Nipper på telekonferencen med medierne efter regnskabet for tredje kvartal.

Energikoncernen frasolgte i sidste uge en andel på 12,45 pct. i fire britiske havvindprojekter til en værdi af 1,75 mia. pund svarende til cirka 15,7 mia. kr. til energiinvestoren Brookfield.

Det er samtidig en tilfredsstillende pris, vurderer topchefen.

- Vi er glade for frasalget. Det er en integreret del af den plan, vi lancerede i februar, som vil levere 70-80 mia. kr. over de næste to et halvt år. Det er en fuldt integreret del af det, udtaler Mads Nipper, der pointerer, at investorernes efterspørgsel fortsat er stærk.

Topchefen forklarer, at dette frasalg, der i Ørsted-jargon kaldes for farm-down, har en høj værdifastholdelse, hvilket betyder, at Ørsted i princippet får langt størstedelen af den beregnede nutidsværdi, NPV, på forhånd og derfor kan geninvestere.

- Ser man på analytikerne, er det rigtigt, at nogle har set værdiansættelsen højere, men der var også en del analytikere, der har set værdiansættelsen lavere. Så som vi opfatter det i forhold til vores NPV af projektet, var dette et meget sundt frasalg med en god pris, udtaler Mads Nipper på telekonferencen med medierne.

Ørsteds frasalg af andelen på 12,45 pct. vedrørte fire af selskabets britiske idriftsatte havvindmølleparker, Hornsea 1, Hornsea 2, Walney Extension og Burbo Bank Extension, der har en samlet kapacitet på cirka 3,5 GW.

Med frasalget blev ejerandelen reduceret fra 50 pct. til 37,55 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose
08:35 Mærsk får sænket anbefaling af Fearnley efter regnskab
08:18 Aktier/tendens: Danske Bank i fokus efter stærkt regnskab
08:10 Vigtigt rateindeks for Mærsk falder for fjerde uge i træk
08:02 Danske Banks topchef om rekordår: Vi leverede konsekvent positive reultater i 2024