2021 begynder med en fordobling i boligsalget i forhold til tidligere år

Udgivet den 18-01-2021  |  kl. 17:00  |  

Der har været usædvanlig godt gang i boligsalget i begyndelsen af 2021. Foto: Boligsiden.

Januar er for mange lig med smalkost og begrænsede budgetter. Men intet tyder på, at boligkøberne i 2021-udgaven af januar er ramt af den traditionelle spareiver.

Tværtimod viser dugfriske tal fra Boligsidens ugerapport, at der i sidste uge blev solgt usædvanlig mange boliger for årstiden.

Ser vi på det samlede boligsalg, blev der handlet cirka 2.300 boliger i uge 2. Det er en en stigning på hele 103 procent sammenlignet med gennemsnittet for samme uge i årene 2015-2019. Det er samtidig markant flere, end der blev solgt i samme uge i 2020, hvor antallet lød på 1.260.

"Der har været talt om, hvorvidt det usædvanligt høje aktivitetsniveau, som vi så på boligmarkedet i 2020, kunne fortsætte. Indtil videre tyder det på, at boligkøbernes sult på nye boliger endnu ikke er mættet. Det er ganske usædvanligt, at vi på denne tid af året ser så høje handelstal, og når vi kigger nærmere på tallene, viser det sig, at den høje handelsaktivitet gælder for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Sommerhussalget er fordoblet

Selvom kalenderen skriver vinter, er der stadig lunt på sommerhusmarkedet. Ifølge de friske ugetal blev der i uge 2 alene solgt 276 sommerhuse. Det er mere end en fordobling i forhold til samme uge sidste år, hvor der blev solgt 126 af slagsen. Altså en stigning på hele 119 procent.

"Det er yderst bemærkelsesværdigt, at sommerhussalget fortsætter i det tempo, som vi har set igennem de sidste mange måneder. For nok er aktiviteten faldet siden sommer, men der er stadig tale om et ganske usædvanligt højt antal handler. Sammenligner vi resultatet for uge 2 med gennemsnittet for samme uge i årene 2015-2019, er der tale om en stigning på hele 242 procent," siger Birgit Daetz.

Som før nævnt bliver også huse og lejligheder solgt i stigende grad. I sidste uge blev der således solgt hele 522 ejerlejligheder, hvilket er en stigning på 82 procent i forhold til samme uge sidste år.

For husene er der tale om en stigning på 74 procent i forhold til samme uge sidste år. I sidste uge blev der nemlig solgt 1.270 huse imod 729 solgte i uge 2 sidste år.

Flere sælgere melder sig på banen

En anden væsentlig ting, som er værd at bemærke i tallene for det nye år er, at der i stigende grad også bliver sat nye boliger til salg.

"Det gælder for både sommerhuse, huse og ejerlejligheder, at der i uge 2 i år er sat flere boliger til salg, end det var tilfældet i samme uge sidste år. Antallet af nyudbudte boliger er dog stadig langt under antallet af salg, og derfor falder det samlede udbud fortsat," siger Birgit Daetz.

Samlet set blev der i uge 2 sat 1.970 nye boliger til salg, hvorimod der i samme uge sidste år kom 1.777 nye boliger på markedet.

Udviklingen i antal solgte i uge 2:

Boligtype Solgte i uge 2 2021 Solgte i uge 2 2020 Solgte i uge 2 (gns. 2015-2019)
Villaer og rækkehuse 1.270 729 606
Ejerlejligheder 522 287 310
Sommerhuse 276 126 81
Alle Boligtyper* 2.306 1.260 1.135

(*Alle boligtyper dækker over boligtyperne villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed, lystejendom. Kilde: Boligsiden)

Udviklingen i antal nye boliger til salg i uge 2:

Boligtype Antal nye til salg i uge 2 2021 Antal nye til salg i uge 2 2020 Antal nye til salg i uge 2 (gns. 2015-2019)
Villaer og rækkehuse 1.111 1.061 913
Ejerlejligheder 470 368 378
Sommerhuse 184 139 108
Alle Boligtyper* 1.970 1.777 1.585

(*Alle boligtyper dækker over boligtyperne villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed, lystejendom. Kilde: Boligsiden)

The post 2021 begynder med en fordobling i boligsalget i forhold til tidligere år first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA