Aarsleff skal udbygge havn ved Lofoten i Norge (opd)
Aarsleff skriver i en fondsbørsmeddelelse, at entreprenørkoncernen skal udbygge Lofoten i Norge, og at det er en kontrakt til 135 mio. dkr.
Projektet skal forbedre indsejlingen til Myre Havn og skabe et bedre bølgeklima i havnebassinet ifølge Aarsleff, som nævner, at derfor skal der etableres nye stenmoler, og indsejlingen skal uddybes.
Yderligere skal der omlægges en række marineledninger og kabler og etableres et nyt område på havnen.
Aarsleff-aktien ligger uændret i 663 kr.