Adobe dykkede efter kvartalstal

Udgivet den 14-12-2023  |  kl. 06:34  |  

Aktien i Adobe dykkede onsdag i eftermarkedet i USA med 4,9 pct., da prognosen for det nye regnskabsår 2023/24 skuffede.

Softwarekoncernen regner med en omsætning i de igangværende 12 måneder på 21,3-21,5 mia. dollar, men det er mindre end konsensus på Wall Street, som ifølge Bloomberg News lyder på 21,74 mia. dollar.

For indtjeningens vedkommende er buddet også i underkanten med en forventning om et justeret overskud per aktie på 17,60-18,00 dollar, mens analytikernes spådom her lyder på 18,00 dollar.

Udmeldingen er skuffende, da investorerne ifølge Bloomberg News havde set frem til, at nye værktøjer baseret på kunstig intelligens og medfølgende prisforhøjelser ville have skubbet væksten hurtigere opad. Prognosen for det nye regnskabsår peger dog på en fremgang på toplinjen på godt 10 pct.

Adobes fjerde kvartal var ellers bedre end ventet med en stigning i omsætningen på 12 pct. til 5,05 mia. dollar mod ventede 5,02 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 4,27 dollar sammenlignet med 3,60 dollar et år tidligere og mod et konsensusestimat på 4,14 dollar ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev på 1,96 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 1,89 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig 2,57 mia. dollar. Her var ventet 2,51 mia. dollar.

- Adobes strategi, lederskab i branchen, banebrydende innovation, enestående talent og globale kundebase positionerer os godt for 2024 og fremefter, udtaler topchef Shantanu Narayen, i regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse