Agat Ejendomme sælger Ringsted Outlet for trecifret millionbeløb

Udgivet den 31-01-2023  |  kl. 16:04  |  
Arkiv: Foto

Agat Ejendomme har dags dato gennemført salget af Ringsted Outlet for 390 mio. kr.

Det oplyser selskabet i en meddelelse tirsdag eftermiddag.

Outlettet, der var ligeligt ejet af Agat Ejendomme og Capman Real Estate, er solgt til Patrizia Transeuropean VII.

- Salget er som forventet gennemført dags dato, og det bidrager til en væsentlig nedbringelse af koncernens variabelt forrentede gæld, herunder gæld til finansiering af grunde, skriver Agat i en meddelelse.

- Efter salgets gennemførelse har Agat Ejendomme alene finansiering direkte bundet op på afkastgenerende aktiver, fremgår det videre.

Agat Ejendomme fastholder sine forventninger til regnskabsåret 2022/23 med afslutning 31. januar 2023 om et resultat før værdireguleringer af koncernens ejendomsportefølje og development og skat på 0-10 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯