AKTIER: Eksplosion for OMXC20 - Sig tak til Mærsk

Udgivet den 15-05-2008  |  kl. 17:09  |  

Det blev en fantastisk dag for det dansk aktiemarked oven på en positiv reaktion på regnskabet fra A.P.Møller-Mærsk samt en generel solid stemning på markedet.

Det toneangivende OMXC20-indeks steg 2,98 pct. til 457,66, hvilket er det højeste niveau siden årets begyndelse.

Stigningen i indekset blev primært drevet af kursløft på knap 9 pct. i A.P.Møller-Mærsks A- og B-aktier, som begge er del af OMXC20-indekset.

B-aktien lukkede i kurs 58.400 oven på et regnskab for 1. kvartal, der imidlertid ikke bød på en justering af resultatforventningerne.

Resultatet var bedre end markedet havde ventet, og da aktien ligesom Vestas-aktien er blevet holdt tilbage i noget tid, skulle der altså ikke mere til for at sætte et godt købspres i gang.

Nettoresultatet for perioden blev 1.050 mio. USD mod 390 mio. USD i samme periode 2007. En stor del af fremgangen kan tilskrives avancer fra salg af skibe og rigge.

For 2008 venter koncernen fortsat et nettoresultat i størrelsesordenen 3,6-4 mia. USD, svarende til i størrelsesordenen 18-20 mia. kr. ved en DKK/USD kurs på 5,00. Netop at forventningerne baserer sig på en DKK/USD kurs på 5,00 øger usikkerheden markant omkring de fremadrettede forventninger.

ALK-Abelló har også fremlagt sine regnskabstal for 1. kvartal, som medførte en opjustering af resultatforventningerne oven på en betaling fra Schering-Plough.

Det primære driftsresultat (EBIT) blev i 1. kvartal 45 mio. kr.

ALK-Abelló vil efter 1. kvartals afslutning indtægtsføre en betaling fra Schering-Plough på 28 mio. kr. i forbindelse med farmaceutiske udviklingsaktiviteter vedrørende en ny tabletbaseret vaccine mod ragweedallergi. Som følge af betalingen fra Schering-Plough forventes det primære driftsresultat (EBIT) nu at blive 100-150 mio. kr. mod tidligere udmeldt 75-125 mio. kr. Resultatet før skat (EBT) forventes nu at blive 110-160 mio. kr. mod tidligere 85-135 mio. kr..

Myndighederne i Schweiz og Irland har besluttet at yde fuldt tilskud til behandling med GRAZAX. ALK-Abelló har indsendt ansøgning til myndighederne om, at godkendelsen af GRAZAX også kommer til at omfatte behandling af børn og unge.

ALK-Abelló-aktien steg 3 pct. til kurs 621.

IC Companys startede med at falde til kurs 185, fter at have fremlagt regnskab for tredje kvartal 2007/08, hvori selskabet opnåede et resultat af primær drift (EBIT) på 153 mio. kr. og nedjusterede forventningerne til 2008 fra før EBIT 400-440 mio. kr. til nu 375 mio. kr.

Nettoomsætningen er øget med 138 mio. kr. eller 14 pct. til 1.104 mio. kr. i regnskabsårets tredje kvartal. For helåret 2007/08 ventes en omsætning i størrelsesordenen 3.750 mio. kr.

IC Companys-aktien endte imidlertid dagen helt oppe i kurs 208, en stigning på 4,8 pct.

Ved det danske markeds lukketid lå Nasdaq Composite og S&P 500 i hhv. 2.506 og 1.412.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag