AKTIER: KFX-indekset på niveauet under svag omsætning - KFK op på godt regnkab
København--13. februar--NetPosten--Det bliver en rimelig stilfærdig dag på det danske aktiemarked, vurderer en markedsdeltager over for NetPosten. USA-markedet lukkede let positivt, mens Asien for øjeblikket ligger lettere negativt. Dollaren styrke er uforandret, og med dísse tendenser ventes de danske aktie-priser at svinge omkring nullinjen gennem dagen.
På nær GN Store Nord, hvor omsætningen den seneste tid har været rigtig pæn, ventes der ikke fokus på enkeltaktier. ISS forventes at kunne fastholde stigningen fra i onsdags. Først fra næste uge vil der med de første store årsregnskaber komme interesse i markedet.
I sidepapirerne har KFK netop aflagt et årsregnskab med et resultat, der var bedre end ventet, hvilket vil sende aktien op, siger deltageren. Herudover bliver interessen selektiv og handelen præget af små investorer, hvis investeringsveje stort set er umulige at forudsige.