AKTIER: Marginalt lavere - alle venter på inflationstallene

Udgivet den 16-03-2007  |  kl. 11:46  |  

Det danske aktiemarked har zig-zagget på lidt lavere kursniveauer fredag formiddag, mens investorerne venter på eftermiddagens amerikanske inflationsrapport.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,25 pct. lavere i 446,70 under begrænset omsætning.

Dagens hovedbegivenhed er de amerikanske forbrugertillidstal (CPI), som ventes offentliggjort kl. 13.30. Tallene kan udløse store kurssvingninger, hvis de afviger fra konsensus. Markedet forventer, at den underliggende inflation (kerne-inflationen) vil stige 0,2 pct. på månedsbasis i februar. Der ventes en fremgang på 0,3 pct. i den overordnede inflation.

Der er fokus på Genmab, som fredag morgen meddelte, at selskabet har indgået et forskningssamarbejde med danske DAHANCA-gruppen. Under samarbejdet vil Genmab stille det fuldt humane antistof HuMax-EGFr (zalutumumab) til rådighed for et fase III førstebehandlingsstudie med ca. 600 hoved- og halscancer patienter, der forestås af DAHANCA-gruppen. Genmab stiger 0,3 pct. til kurs 338.

Der er desuden fortsat fokus Rockwool efter gårsdagens flotte regnskab. Selvom selskabet er klar med flere nye fabrikker, venter selskabet, at væksttempoet falder i 2007 og øjner kun en vækst i salget på 12 pct, skriver Børsen.

Problemet for Rockwool er, at den rødglødende byggeaktivitet er kommet bag på alle producenter, og kunderne, især byggemarkeder og entreprenører, må for tiden vente flere måneder på varer, som tidligere blev leveret i løbet af dage eller uger, fordi selskaber som Rockwool ikke kan producere i det tempo, markedet efterspørger. Ikke desto mindre stiger aktien fredag middag med 2,1 pct. til kurs 1.082.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020