AKTIER: Markedet mistede pusten - fokus på Vestas, Novo og Greentech

Udgivet den 09-12-2005  |  kl. 17:03  |  

Det danske aktiemarked lagde fredag morgen ud med en overraskende positiv stemning, men faldt tilbage i løbet af dagen. Det skyldes i høj grad udviklingen i A.P. Møller, som først steg 2 pct. til 64.800 kr. for siden at falde hele vejen tilbage og mere til.

Ved lukningen lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,41 pct. højere i kurs 384,20.

A.P. Møller var styrende for udviklingen i C20-indekset og endte med et fald på 0,9 pct. til 62.900 kr. Ifølge Børsen er der nye konkurrenter til Mærsk på vej. Gule containerskibe med logistikgiganten DHL's karakteristiske farve og logo bliver måske ikke et urealistisk syn på verdenshavene om føje år.

Der var negativ fokus på Vestas, efter at Branchemagasinet reNews skrev, at vanskeligheder med gearbokse endnu engang ser ud til at give vindmølleproducenten problemer. På 18 ud af 30 Vestas V80 2MW vindmøller ved Scroby Sands offshore vindmølleparken i England er der ifølge magasinet problemer med gearkasserne. Vestas-aktien sluttede 1,8 pct. lavere i kurs 93,50.

Novo Nordisk tryner konkurrenterne på det vigtige britiske marked, skriver Berlingske Business. På et år er det lykkedes at vende en tilbagegang til fremgang og øge markedsandelen på insulinområdet fra 64,5 i oktober 2004 til 65,3 procent 12 måneder senere.

Inden for insulinanalogerne fra Novo Nordisk er markedsandelen steget fra 43,3 til 51,6 procent af markedet. Og det på trods af, at Novo Nordisks salgsstyrke blot er på en fjerdedel af hver af konkurrenternes. Novo-aktien har nydt godt af den seneste tids gode nyhedsflow og nåede først på dagen årets højeste niveau i kurs 358, men sluttede blot i 352,50 kr.

Greentech fik et kursløft på over 7 pct. til kurs 69,50 og fortsatte dermed til stærke kursudvikling, som har præget aktien gennem hele 2005. Aktien startede året omkring kurs 24 og er dermed steget over 180 pct. i år.

Dagens stigning skyldes hovedsageligt en artikel i Børsen. Erik Damgaard, der i 2002 blev milliardær på salget af Navision til Microsoft, investerer nu et stort million-beløb i et frontalt angreb på det globale marked for vindenergi, skriver avisen.

Erik Damgård er allerede storaktionær i det børsnoterede danske selskab, Greentech Energy System og indtræder nu som formand for det Nasdaq-noterede Eurotrust, der netop har købt Aktiv-gruppen med vindmølleparker i Tyskland.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo