AKTIER: Roligt stigende marked - spændende uge forude

Udgivet den 23-04-2007  |  kl. 16:59  |  

Det danske aktiemarked havde en rolig start på ugen, men tendensen fortsatte med at være positiv.

Det toneangivende OMXC20-indeks steg 0,1 pct. til 488,24, efter at have sat ny rekord i 491,36 tidligere på dagen.

Der er flere spændende begivenheder i løbet af denne uge.

På den selskabsspecifikke front er der allerede i morgen regnskab fra Sydbank. Markedet venter i gennemsnit et basisresultat (excl. investeringsindtægter) på 460 mio. kr. Banken tjente 396 mio. kr. i samme periode sidste år.

Resultatet før skat ventes at lande på 480 mio. kr. For hele året venter Sydbank et basisresultat på 1,6-1,9 mia. kr., og det er muligt, at der bliver justeret på dette skøn i forbindelse med regnskabet tirsdag. Sydbank lukkede helt uforandret i kurs 308,5.

Jyske Bank aflægger ligeledes regnskab for 1. kvartal i morgen. Onsdag er der regnskaber fra TK Development, Bang & Olufsen og Novozymes.

De regnskabsaktuelle selskaber har samlet set en god dag, idet blandt andet B&O steg 2,2 pct. til kurs 735, mens TK Development endte 5 pct. højere i kurs 126,5.

På den makroøkonomiske front vil der som altid være fokus på USA, hvor der i morgen offentliggøres tal for salget af eksisterende boliger. Ugens hovedbegivenhed er fredagens tal for BNP-væksten i 1. kvartal. I forbindelse med tallet for BNP-væksten offentliggøres PCE Core Deflator for marts måned. Denne indikator er Feds foretrukne inflationsmål.

DSVs schweiziske konkurrent Kühne & Nagel rapporterede mandag morgen et stærkt regnskab for 1. kvartal. Kühne & Nagel opnåede en stigning i nettooverskuddet på 28,2 pct. til 130,2 mio. CHF, understøttet af vækst i alle segmenter.

Driftsresultatet (EBIT) for perioden steg til 172,2 mio. CHF fra 141,9 mio. CHF i samme periode sidste år, mens omsætningen steg 13,5 pct. til 4,9 mia. CHF.

Resultatet var bedre end analytikernes forventninger, hvor nettooverskuddet ventedes at lande på 118 mio. CHF, EBIT på 160 mio. CHF og omsætningen på 4,8 mia. CHF. DSV lukkede godt 1 pct. højere i kurs 1.050.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
12:41 Skeptisk Pandora-analytiker ser fortsat pres på aktien - andre ser potentiale
12:30 Obligationer/middag: Marginal rentestigning mens USA holder fri
11:56 Aktier middag: Zealand i rekord i afdæmpet men positivt marked
11:32 B&O har sikret opbakning til at hente nye penge
11:17 USA/Danske: Kongetallet fredag kan give store bølgeskvulp på finansmarkederne
09:45 Topdanmark får sænket anbefalingen hos Danske Bank op til regnskab
09:27 Obligationer/åbning: Lidt højere rente op til tungt tal fredag
09:22 Aktier/åbning: Banker i toppen af lysegrønt C25
09:14 Mærsk får løftet kursmålet hos Kepler - fortsat negativ anbefaling
09:01 Torm får indledt dækningen hos Arctic Securities med købsanbefaling